Quantcast
Channel: Disney – FIKTION & KULTUR
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81

Anders And & Co. nr. 38 – 2014

$
0
0

Anders And & Co - 2

U

gens Anders And & Co. byder på 10 historier – blandt andet den klassiske gaghistorie Hårdtslående krager af Carl Barks, der blev bragt første gang i Gavehæfte nr. 6 i 1961, samt anden del af Carl Fallbergs og Paul Murrys Sørøverne i Tabascobugten, der første gang blev bragt i Anders And & Co. nr. 13-15 i 1959. Det er et herligt gensyn!

Men lad os se nærmere på de historier, ugens bedste blad har at byde på.

I  Panikrummet er Onkel Joakims lykkemønt og formue endnu en gang i overhængende fare for at blive stjålet, da Bjørne-banden og Hexia de Trick slår sig sammen for at røve indholdet af den velspækkede pengetank på Bilbremsebakken.

Den korte Onkel Joakim-gaghistorie Kompressoren, følger op på temaet “opfindelser”, der også er omdrejningspunktet i Panikrummet, og i Ubudne gæster bliver Vaks “venner” med et meget sultent pindsvin, der tager sig nogle friheder med såvel Vaks’ mad som hans gæstfrihed.

I Kedeligt arbejde erfarer Georg Gearløs på den hårde måde, at robotter også kan blive for kloge – og at det nogle gange er lettere at gøre arbejdet selv. I Den tapre, unge grønspætte viser Rip, Rap og Rup, at mod betaler sig, da de en uvejrsdag redder en kunstner fra at drunke.

Anders viser sig (igen, igen) fra sin snu og ikke helt så charmerende side, da han forsøger at nare sine tre nevøer i en tyggegummikonkurrence, hvor førstepræmien er på 50.000 kroner, og i den klassiske Carl Barks gaghistorie Hårdtslående krager – der første gang blev bragt i gavehæfte nr. 6 fra 1961 – roder Anders sig endnu en gang udforvarende ud i problemer – men styr på fuglene, ja det har han!

Hvordan blev Lille Hjælper født? Jo, det kan man læse i gaghistorien Lille Georgs hjælper, der har nogle ikke helt uvæsentlige lighedstegn med Mary Shelleys romanklassisker Frankenstein – it’s alive!!

Min favorithistorie i dette blad er den gentrykte Sørøverne i Tabascobugten, hvor Fedtmule og Mickey er blevet bastet og bundet af den forbrydriske Sorteper og hans sørøverbande. Hvordan det kommer til at gå vores venner, ja det får man først at vide i næste nummer, når tredje og sidste del bringes – hvis man da ikke allerede kender historien fra tidligere numre eller Hall of Fame-serien.

Dette nummer afsluttes med en Fætter Guf-historie, hvor dovendidriken vanen tro ikke bevæger sig unødigt rundt. Og i Spild af tid har han da også en forklaring på rede hånd, da Bedstemor And fortæller ham, at det er spild af tid at sove.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1- Panikrummet (Onkel Joakim)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Arild Midthun / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
2 - Kompressoren (Onkel Joakim)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Arild Midthun / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
3 - Ubudne gæster (Vaks)
Historie: Gaute Moe / Tegninger: Daniel Pérez & Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
4 - Kedeligt arbejde (Georg Gearløs)
Historie: Sune Troelstrup / Tegninger: Rodriques / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
5 - Den tapre, unge grønspætte (Grønspætterne)
Historie: Per Hedman / Tegninger: Pablo Reche / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
6 – Hæsblæsende dyst (Anders And)
Historie: Theis Christiansen / Tegninger: Aluir Amancio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
7 – Hårdtslående krager (Anders And)
Historie & tegninger: Carl Barks / Oversættelse: Sonja Rindom
8 – Lille Georgs hjælper (Lille Georg)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Rodriques / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
9 – Sørøverne i Tabascobugten: Del 2 (Mickey Mouse)
Historie: Carl Fallberg / Tegninger: Paul Murry / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
10 – Spild af tid (Fætter Guf)
Historie: Henrik Roede / Tegninger: Marga & Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen

Anders And & Co. - 38 (2014)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 66
År: 2014
Nummer: 38
Dato: 18. september
Pris: 26,95,-
Udgiver: Egmont Publishing
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWiki Andeby.dk / Oversigt


Viewing all articles
Browse latest Browse all 81

Trending Articles