Quantcast
Channel: Disney – FIKTION & KULTUR
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81

Anders And & Co. nr. 40 – 2014

$
0
0

Anders And & Co - 2

U

gens nummer af Anders And & Co. byder på 9 historier, der kommer rundt om en pæn håndfuld Andeby-borgere: Andersine, Onkel Joakim, Bedstemor And, Anders, Rip, Rap og Rup og slutteligt Lille Georgs hjælper. Sidste uge fik vi afslutningen på den tredelte Mickey Mouse-historie Sørøverne i Tabascobugten, og denne uge byder på en ny fortsat historie, Skurken fra vildmarken.

I dette nummers første historie – Gamle venner – er Andersines hus blevet raseret af en helikopter, der (naturligvis!) blev styret af den altid uheldige Anders. Eller oftest uheldige, for der jo ingen regler uden undtagelser (denne historie er dog ingen undtagelse).

Andersine indhenter et håndværkertilbud, hvilket dog viser sig at være alt for dyrt. Så hun beslutter sig for, at hun selv vil sætte huset i stand. Men først skal hun opfinde et par løftearme, der kan klare det tunge arbejde for hende. Det ender med, at Andersine må kontakte sin gamle skolekammerat Dexter, der kan hjælpe hende med at lave knælerarmene - men dennes assistent viser sig at være lidt af en patenttyv, og så går den vilde jagt!

I den efterfølgende minihistorie, Lusket nummer, der også har Dexter og Andersine som hovedkarakterer, er vi tilbage i deres skoletid, hvor nørden Dexter altid var offer for spøge og mobning – men Andersine er (vanen tro) altid den gode, hjælpende ven!

I Onkel Joakim-historien Årets forretningsmand har en gruppe af lokale butiksindehavere besluttet, at de vil tildele Onkel Joakim prisen som Årets Forretningsmand – det viser dog hurtigt, at de har bagtanker med prisen. For sagen er nemlig den, at den sparsommelige og nærrige Onkel Joakim altid brokker sig højlydt over priserne i de butikker, han besøger, hvilket afstedkommer en sand kundeflugt. Så tanken er, at hvis Joakim er så optaget af den pris, han skal modtage, så glemmer han måske at brokke sig  over, at butiksindehaverne har været nødsaget til at hæve deres priser. Hvordan det går, tænker du? Ja, det må du læse dig frem til.

I den korte Rip, Rap og Rup-historie Enkeltbillet falder Anders for et godt ferietilbud, der naturligvis viser sig at være for godt, og Anders og ungerne får en lang tur hjem fra et ellers dejligt ferieophold.

I Anders And-historien Lejr uden luksus, der første gang blev bragt i Anders And & Co. nr. 15 fra 1986, ender Anders med at tale over sig til et møde i forældreforeningen, og pludselig er han (meget mod sin vilje) blevet lejrvagt på Grønspætternes årlige sommerlejr. En sommerlejr, hvor menuen udelukkende består af dåsekød og æg morgen, middag og aften. Det viser sig hurtigt, at Grønspætternes major ikke er så viljestærk, og han sniger sig hver dag ind til byen efter nye “forsyninger” – og nej, Anders er heller ikke heldig i denne historie.

I den korte gaghistorie Alarm tester frøken Rappesen et alarmsystem, som Onkel Joakim har fået installeret for at advare mod skatteinspektører – og det virker fortrinligt!

I Bedstemor And-historien De bedste tærter bliver Bedstemor And snydt og ført bag lyset, da hun stiller op i en række konkurrencer på årets markedsdag. Konkurrencer, som hun ellers har for vane at vinde. Men hendes modstander Griselda, der er træt af at tabe til Bedstemor And, har urent mel i posen, hvilket Rip, Rap og Rup opdager … og så skal hu afsløres som den snyder, hun er!

I Skurken fra vildmarken har Anders fået job som rengøringsmedhjælper på en af Onkel Joakims tv-stationer. Det er dog ikke et job, der passer og Anders, og da den kendte vildmarksekspert Villy Vildnis dukker op på stationen, ser Anders sit snit til at kravle op ad rangstigen. Men der er noget lusk på færde, og det viser sig, at Villy Vildnis er på flugt fra Flintesten. Og hvorfor er han mon det, tænker du? Det finder du ud af i næste nummer, når historien fortsættes.

Dette nummer afsluttes med Lille Georgs hjælper-historien Hvad er navnet?, hvor Lille Georg får hjælp af sin metalven med den altid lyse pære til at imponere skolens sødeste pige samt (og ikke mindst!) at få løst et problem, han har tumlet med.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Gamle venner (Andersine And)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Arild Midthun / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
2 – Lusket nummer (Andersine And)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Arild Midthun / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
3 – Årets forretningsmand (Onkel Joakim)
Historie: Sune Troelstrup / Tegninger: Millet / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
4 – Enkeltbillet (Rip, Rap og Rup)
Historie: Inge Bömer & Mau Heymans / Tegninger: Mau Heymans & Tony Fernández: Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
5 – Lejr uden luksus (Anders And)
Historie: Paul Halas & Dave Angus / Tegninger: Branca / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
6 – Alarm (Onkel Joakim)
Historie & tegninger: Carlo Gentina / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
7 – De bedste tærter (Bedstemor And)
Historie: Terry LaBan / Tegninger: Pujol / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
8 – Skurken fra vildmarken (Anders And)
Historie: Per-Erik Hedman /Tegninger: Maximino / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
9 – Hvad er navnet? (Lille Georgs hjælper)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Rodriques / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen

Anders And & Co. nr. 40 - 2014 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 66
År: 2014
Nummer: 40
Dato: 02. oktober
Pris: 26,95,-
Udgiver: Egmont Publishing
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt


Viewing all articles
Browse latest Browse all 81

Trending Articles