Hvis man er en Disney-glad Andeby-læser, så er der gode ting i vente!
I morgen udkommer Jumbobog 431: Den farlige ø, der blandt andet byder på historier med Onkel Joakim, Bjørne-banden, Mickey Mouse, Anders And, Fætter Vims, Politimester Striks og den herlige Fabuland. Bogen indledes i øvrigt med Hulemænd på Aneksø, der er skrevet af danske Lars Jensen.
Når man har fået gjort kål på de 254 sider, Jumbobogen udgøres af, kan man se frem til, at dette års fjerde Temabog – I østens rige – udkommer den 21. september. Her får man 512 sider fordelt på 11 historier, og også her indledes bogen med en historie, der er krydret med lidt dansk: nemlig Anders And-historien Tyven fra Bagdad, der er skrevet af Flemming Andersen.