Quantcast
Channel: Disney – FIKTION & KULTUR
Viewing all 81 articles
Browse latest View live

Anders And & Co. nr. 49 – 2014

$
0
0

Anders And & Co - 2Det er ingen hemmelighed, at Disney og Star Wars har indgået et broderskab, og i dette nummer af Anders And & Co. kan man læse den Star Wars-inspirerede Rip, Rap og Rup-historie Den indre Kraft samt seks andre fortællinger med Anders, Mickey og Hexia i hovedrollerne.

I den første historie bliver Rip, Rap og Rup udvalgt af Jojaa-mesteren Goda, da de er i besiddelse af Kraften. De skal nu oplæres i at bruge den og være med til at forsvare galaksen mod ondskaben og Kejseren, der repræsenterer den mørke side af Kraften. Desværre får de onkel Anders med på slæb, og han er – vanen tro – lidt af en klodrian, der ikke gør det let for ungerne at være Jojaa-lærlinge og finde Den indre Kraft!

Vi fortsætter i Star Wars-universet i Du gådeste-historien Robbottesten, hvor mester Goda giver Rip, Rap og Rup en udfordring: spot den robot, der har ondt i sinde! Det lykkes Rap at finde frem til den alt andet en harmløse robot: Kan du også spotte den?

I den korte Anders And-historie Passende klædt, der er tegnet og skrevet af Mau Heymans, hvis streg er distinkt og letgenkendelig, har Anders lovet Andersine, at de skal spise på det fine cafeteria El Palazzo. Desværre er Anders ikke klædt ordentligt nok på, og han bliver afvist af overtjeneren. Nu er gode råd dyre, og Anders – der altid er hittepåsom – finder da også en løsning på problemet… der kommer til at koste ham dyrt!

I William Van Horns Anders And-historie Afledningsmanøvren er Anders blevet ansat af onkel Joakim til at finde ud af, hvem der stjæler fra hans fabrik, der producerer signalhorn. Han opdager, efter at have gjort sig uheldigt bemærket hos en række ansatte, at det er Bjørne-banden, der er på spil – og at de påtænker at røve pengetanken. Men onkel Joakim er en snu ræv, det ved vi jo, og den luskede bande får ikke et ben til jorden!

Mickey er en snedig og dreven detektiv, der altid får skovlen under forbryderne. Det er også tilfældet i Hypnotisøren, hvor Fedtmule har fået billetter til hypnotisørshowet med Frans Trance. Sagen er blot den, at der altid sker underlige ting under disse shows, og Mickey beslutter sig for, at han vil afsløre, om Frans Trance er en bedrager og tyv.

I Hexia de Trick-historien Ligesom derhjemme, der er skrevet af den danske andemester Thomas Schrøder, får Hexia brug for at flytte på hotel, imens hendes hus bliver istandsat. Det bliver en voldsom oplevelse for hotelbestyreren på Hotel Elegance, der kommer til at huse den særegne heks! Hotelgæsterne flygter, og hotellet ender i kaos!

I Vicars Anders And-historie Køb nu, betal senere er Anders blevet den lykkelige ejer af et kreditkort. At udstyre Anders med et sådant er ikke det smarteste, hvilket Rip, Rap og Rup da også hurtigt lurer. Samtidig lukker onkel Joakim alle sine fabrikker i Andeby, hvilket betyder, at Anders bliver arbejdsløs. Dette var ikke det smarteste træk af onkel Joakim, da han også ejer alle banker i Andeby – og hvordan skal fabriksarbejderne betale deres banklån, når de er fyret? Og ja, Anders ender naturligvis med en slem, slem regning for sit kreditkort – det er klart!

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Den indre kraft (Rip, Rap og Rup)
Historie: Maya Åstrup / Tegninger: Paco Rodriguez/ Oversættelse: Maya Åstrup
2 – Robottesten (Du gådeste)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Maya Åstrup
3 – Passende klædt (Anders And)
Historie: Mau Heymans / Tegninger: Mau Heymans & Tony Fernández / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
4 – Afledningsmanøvren (Anders And)
Historie & tegninger: William Van Horn / Oversættelse: Maya Åstrup
5 – Hypnotisøren (Mickey Mouse)
Historie: Hugo Sauer/ Tegninger: José Antonio González & Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
6 – Ligesom derhjemme (Hexia de Trick)
Historie: Thomas Schrøder / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Thomas Schrøder
7 – Køb nu, betal senere (Anders And)
Historie: Gaute Moe / Tegninger: Vicar / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen

Anders And & Co. nr. 49 - 2014 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 66
År: 2014
Nummer: 49
Dato: 4. december
Pris: 26,95,-
Udgiver: Egmont Publishing
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet


Walt Disney’s Julehæfte

$
0
0

ComicWiki_logo

W

alt Disney er uløseligt forbundet med julen. Sådan har det været i rigtig mange år, og én af de største glæder ved denne højtid – foruden Disneys Juleshow den 24. december – er at krybe ned under et varmt tæppe med én af de efterhånden mange juleudgivelser, der bærer Disneys navnetræk.

Sidste år udgav Egmont det 36 sider lange julehæfte Walt Disney’s Julehæfte: Julen 2013, som jeg desværre ikke nåede at få læst. Det har jeg dog netop rådet bod på, og julestemningen lod ikke vente på sig.

Hæftet, der indeholder 6 julehistorier, hvoraf 3 er genoptryk, lader til at være en enlig svale – desværre! Det kunne ellers være herligt, hvis man hver jul kunne se frem til et julehæfte med udvalgte historier, nye som gamle. Og selvom Disney’s Juleklassikere aka Fra alle os til alle jer, der er blevet udgivet siden 1994, er en årligt tilbagevende højtidsklassiker, så er hæfteudgivelser a la Mandelgaven savnet.

Den første historie i dette hæfte er Anders And-historien Kopijul fra 1996, der er tegnet af Bas Heymans og skrevet af Jan Kruse. Her følger vi Anders’ bestræbelser for at sikre julen for alle Andebys fattige – ikke mindst en lille, stakkels pige! Historien, der er meget Charles Dickens-agtig i snittet, har også en indlejret kapitalisme-kritik, der er til at tage og føle på.

Mickey & Fedtmule-historien Juleslæden, der er skrevet af Ted Osborne og tegnet af Floyd Gottfredson i 1937, er blandt andet tidligere blevet trykt i 365 dage med Mickey Mouse fra 1979. Her viser Fedtmule, at han ikke er så dum, som visse folk mistænker ham for at være! Jo, han snører endog den ellers så snu Mickey!

Der er også blevet plads til Bambi-historien Et slot til jul, der første gang blev udgivet som avisstribe i 1973. Historien, der er skrevet af Frank Reilly og tegnet af John Ushler, tager afsæt i to spøgelser, der holdes fanget på et slot af den onde heks. Julemanden beder Bambi og Stampe om hjælp, så de to spøgelser kan blive befriet – og jo, det bliver også jul for spøgelserne, naturligvis!

I onkel Joakim-historien En overraskende julegave, der er tegnet af Vicar og første gang udgivet i 1972, giver onkel Joakims nærighed bagslag i en sådan grad, at han bryder grædende sammen. Anders bliver dog glad, og får – for en gang skyld – penge på lommen. Historien er tidligere blevet bragt i Anders And & Co. nr. 50 fra 1972 og Mandelgaven nr. 30 fra 1990.

Det er altid herligt, når Basil Mus og dennes tro væbner Dr. Hotson dukker op i nyt materiale – og det gør de i den mere Agatha Christie-inspirerede end Conan Doyle-inspirerede Mesterdetektiven Basil Mus-historie Det store juletyveri fra 2012. I historien,  der ikke tidligere er udgivet på dansk, får tante Agatha (ja, Agatha!) stjålet sit smykkeskrin! Så nu skal Basil og Hotson deducere sig frem til, hvem skurken er – og det gør de (naturligvis!) til ug!

Og så har jeg – i disse Sherlock Holmes-glade tider – en lille julebøn til Egmont! Det kunne være formidabelt, hvis I genoptog Mesterdetektiven Basil Mus, der i 1987-1988 fik 3 udgivelser! Genudgiv dem gerne, det ville være mægtigt!

Hæftets sidste historie er Paul Murry-klassikeren Minnies julefest, der første gang blev udgivet i 1961. Her er Minnie blevet sat på gaden, og den nye ejer – Sorteper – kræver, at hun straks flytter. Nu har Minnie intet sted at holde julefest for drengene på det lokale børnehjem. Heldigvis handler Mickey og Fedtmule hurtigt, så der alligevel bliver glade miner og juletræsfest for de stakkels børnehjemsdrenge.

Walt Disney’s Julehæfte er herlig læsning, der ikke blot bringer julestemningen ind i hjemmet, men som også – med genlæsningen af de gamle historier – gør én helt nostalgisk! Det kunne være herligt, hvis der sideløbende med Disney’s Juleklassikere blev plads til en årligt tilbagevendende udgivelse a la dette hæfte!

Walt Disney's Julehæfte 2013

INFO OM UDGIVELSEN:

Forfatter: Forskellige
Tegner: Forskellige
Indbinding: Hæftet
Samlet sideantal: 36
Farvelagt: Ja
Oversætter: Ikke oplyst
Originalsprog: Engelsk, hollandsk m.fl.
Orginaltitel: Som angivet
Pris: 39,95,-
ISBN: 978-87-7679-698-3
Links: Egmont Publishing / Walt Disney Universet

Anders And & Co. nr. 50 – 2014

$
0
0

Anders And & Co - 2Det nye nummer af Anders And & Co. byder på 10 historier af en række af de store Disney-tegnere: Dan Jiipes, Vicar og Carl Barks, der også står bag idéen til den første historie, der er skrevet af John Lustig. Og så får vi første del af Arild Midthuns Juletoget. Så glædelig december og hyg jer med læsningen!

I Georgs Agent, som John Lustig har skrevet med afsæt i en idé af Carl Barks, bliver Georg Gearløs offer for en slesk, bedragerisk, gemen og helt igennem lumpen agent, der ikke er så god til at varetage Georgs interesser, som han ellers forsøger at give udtryk for, at han er. Men heldigvis ender det hele godt, og Georg bliver en erfaring rigere!

Hvem har luret passwordet til modedesigneren Oscar Biggs computer og stjålet tegninger til nye tøjdesigns? Den gåde kan du selv forsøge at løse i Du gådeste-historien Password-problemer, hvor det igen er Mickey, der er sat på sagen!

I En tvivlsom ære, der er tegnet af Vicar, får Georg Gearløs til opgave at gøre Andebys gamle eg i topform til en kommende ceremoni, der skal afholdes for byens grundlægger, som i tidernes morgen plantede egen. Desværre begår Georg en ret alvorlig fejl, der fremtvinger ufrivilligt løvfald på det stolte træ!

Der er ikke noget bedre end at få lov til at være sent oppe og se en spændende (måske endog uhyggelig!) film! Men det må Rip, Rap og Rup ikke i Filmhygge, da Anders meget hellere vil have sofaen og aftenerne for sig selv!

Fedtmule har arvet et gammelt slot fra en fjern slægtning, men for at få slottet, skal Fedtmule – og Mickey som vidne – ankomme til slottet via kano. Hvis de bruger nogen former for moderne hjælpemidler, tilfalder slottet en anden. Desværre viser det sig, at der er en skummel person, som forsøger at hindre Fedtmule i at få sin arv. Hvem der står bag, kan du læse om i Mickey Mouse-historien En uventet arv.

Onkel Joakim-historien Pengegrisk gedebuk, der er skrevet og tegnet af Carl Barks, blev første gang bragt i Anders And & Co. nr. 41 i 1962. Onkel Joakim har fået en ged af Shanen af Olianien. Desværre viser det sig, at geden kun spiser pengesedler… og det er jo ikke noget, der passer den pengeglade Joakim. Så i forsøget på at vænne geden til at spise græs, sætter de den ud i bjergene over Andeby. Her mistede Joakim for mange år siden en sæk med penge, som han sammen med Anders og ungerne nu forsøger at finde.

I Rip, Rap og Rup-historien Smil, du er på (en gaghistorie på to sider) bliver en pligtopfyldende betjent, der dirigerer trafikken, ufrivillig stjerne, da han pludselig kommer på tv med vilde fagter!

Og Fedtmule, der ér lidt af en særling, finder i gaghistorien Feltforsøg ud af, at en sten, der kastes op i luften, helt sikkert kommer ned igen – og at det gør ondt, hvis den rammer én i hovedet.

Herhjemme byder december på mere regn end sne, men i Andeby ser det helt anderledes ud. Her fyger en snetstorm over Andeby og omegn, og den lille by Malmstrup, der ligge i bjergene nord for Andeby, er sneet helt inde. Nu skal onkel Joakim, Anders og ungerne starte damplokomotivet Det sorte lyn, så Malmstrups borgere kan få deres løn og julegaver. Men Bjørne-banden har luret, at der er kontanter på toget, og de gør deres ypperste for at stoppe det. De to sidste dele af Arild Midthuns fine julehistorie Juletoget får du i nummer 50 af Anders And & Co., der er et flot dobbeltnummer på hele 100 sider!

I dette nummers sidste historie – gaghistorien Kustode – er Anders blevet ansat på Naturhistorisk Museum som kustode. Desværre ender han i en penibel situation, der er ved at skræmme livet af stakkels Andersine, der besøger ham på jobbet.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 49 – 2014 Anders And & Co. 51 – 2014

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Georgs agent (Georg Gearløs)
Historie: John Lustig efter idé af Carl Barks/ Tegninger: Dan Jiipes / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
2 – Password-problemer (Du gådeste)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
3 – En tvivlsom ære (Georg Gearløs)
Historie: Tove Dester / Tegninger: Vicar / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
4 – Filmhygge (Rip, Rap og Rup)
Historie: Olaf Moriarty Solstrand / Tegninger: Ferioli / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
5 – En uventet arv (Mickey Mouse)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Joaquin / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
6 – Pengegrisk gedebuk (Onkel Joakim)
Historie & tegninger: Carl Barks / Oversættelse: Sonja Rindom
7 – Smil, du er på (Rip, Rap og Rup)
Historie: Thom Roep / Tegninger: Jordi Alfonso & Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
8 – Feltforsøg (Fedtmule)
Historie: Francois Corteggiani / Tegninger: Ulrich Schröder & Daan Jiipes / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
9 – Juletoget: Del 1 af 3 (Anders And)
Historie: Knut Nærum & Tormod Løkling / Tegninger: Arild Midthun / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
10 – Kustode (Anders And)
Historie & tegninger: Carlo Gentina / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen

Anders And & Co. nr. 50 - 2014 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 66
År: 2014
Nummer: 50
Dato: 11. december
Pris: 26,95,-
Udgiver: Egmont Publishing
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Anders And & Co. nr. 51 & 52 – 2014

$
0
0

Anders And & Co - 2Årets sidste Anders And & Co. er et korpulent dobbeltnummer på 100 sider, der står i julens tegn. Udover de to sidste dele i Arild Midthuns Juletoget, byder nummeret blandt andet også på Carl Barks-klassikeren Det Forgyldte Juletræ, Paul Murrys Tidlig jul og Al Hubbards Vaks-historie En gavmild hvalp. Klassisk Disney hører julen til – go’ læsning og go’ jul!

I Anders And-historien Julekatastrofen er selveste Julemanden forsvundet, og julen er desværre blevet aflyst. Derfor rejser Rip, Rap, Rup og Anders til Grønland – på opfordring af onkel Joakim, der har penge i klemme – for at undersøge, hvad der er hændt Julemanden.

Hvem har stjålet madpakkerne, som de venlige nisser har pakket til Anders og ungerne? Det er gåden i Du gådeste-historien Frokosttyven. Rip, Rap & Rup mistænker straks deres onkel… men det er en helt anden, der står bag.

Mickey får Ubudne gæster, der raserer hans ellers så fine og juleklare hjem. Det betyder, at han får ekstra travlt med at få det hele klart igen, inden Minnie, Nora, Klaus og Fedtmule kommer til julefest. Heldigvis får han en hjælpende hånd, så der er både fest, mad og juleglæde trods det kaos, som de ubudne gæst efterlod.

I anden del af Juletoget gør Bjørne-banden alt hvad de kan for at kapre toget, inden det når sølvminebyen Malmstrup. Heldigvis er Anders, onkel Joakim og – ikke mindst – ungerne snarrådige, og banditterne har det ikke let. Når toget mon frem med gaver og mad? Læs afslutningen til sidst i dette nummer.

Det er ikke så tit, at Max Måge, der er en relativ ny indbygger i Andeby, gør sin entre i Anders And & Co. Men i dette nummer er han igen ved at gøre stakkels Rottosen skør! Rottosens chef forlanger, at lømlen Max skal fanges. Det bliver en opgave, der naturligvis ikke er let at løse… for Max er snu og hurtig.

I ensideshistorien En gavmild hvalp viser Vaks, at han er i besiddelse af den helt rette julestemning, da han på flot vis donerer et af sine kødben til dem i nød.

Dette nummers bedste historie må være Carl Barks-klassikeren Det Forgyldte Juletræ, hvor Anders og ungerne tager kampen op mod en fæl heks, der er alt andet end glad for julen og juletræer. Det bliver en hidsig kamp med næb og kløer, men til sidst må heksen sande, at hun har fundet sine baneænder – naturligvis!

I Anders And-historien En umulig opgave forsøger Anders endnu en gang at kæmpe mod fætter Højbens ulidelige held. Man skulle tro, at Anders efterhånden var blevet klogere, og selvom han ér ihærdig i forsøget på at vinde en million kroner, så bliver det – som altid! – heldet og ikke arbejdsomheden, der sejrer.

Hvordan skal et juletræ tage sig ud? I Carl Barks’ Det Forgyldte Juletræ skal det – ifølge Rip, Rap & Rup – være forgyldt, men i Bas Heymans Joakim von and-historie Juletræet skal det være lavet af grønne, knitrende pengesedler. Ikke at onkel Joakim ville have noget imod Rip, Rap & Rup-udgaven, naturligvis.

Anders er (vanen tro) på glatis i Andersine-historien Mode og mad. Ikke blot kloger han sig på mode, han håner endog Andersine for ikke at have en varieret garderobe. Anders selv er jo ikke just kendt for at være et stilikon med velspækkede og ditto velassorterede klædeskabe, der bugner af modetøj. Nej, han har oftest sit matrostøj på. Nå, men den kære Anders ender da også i lidt af en kattepine til sidst… det plejer han jo også.

Selvom julen ikke burde være så materiel og kapitalistisk, så er det et faktum, at netop december måned er en svulstig forbrugsfest, hvor forretningerne har kronede dage. Og i Anders And-historien Lidt for smart har det nyåbnede butikscenter Supersmart fundet en alt andet end charmerende måde at kapre kunder fra andre butikker. Heldigvis er hverken Anders eller Rip, Rap & Rup lette at snøre, og de ikke blot gennemskuer de skumle metoder, de får også sat en stopper for dem.

Det er også blevet jul i Mouseton, hvor Mickey Mouse og nevøerne Mik & Mak bor. I Paul Murry-historien Tidlig jul forsøger Mickey efter bedste evne at gemme julegaverne for Mik & Mak – og det gør han i et gammelt, forfaldent hus, hvor det spøger. Eller gør det? Læs historien og find ud af, hvordan Mickey bliver snydt af et par kattekillinger i klaverspillende baseballhandsker.

Så er vi nået til tredje og sidste del af Juletoget, og Bjørne-banden har endnu ikke opgivet deres uærlige og uhæderlige forsøg på at komme ombord og stjæle den last, der er tiltænkt de indesneede indbyggere i sølvminebyen Malmstrup. Og selvom banditterne på deres snescootere er yderst ihærdige, så lykkedes det dem ikke at spolere julen for børnene i  den isolerede by. Alt sammen takket være Anders, der i sidste øjeblik hiver en brillant idé ud af ærmet.

Dette nummer afsluttes med Du gådeste-historien Kat og mus. Minnies killing Millie er forsvundet, og derfor har hun ringet til mesterdetektiven Mickey. Han gør da også sit ypperste for at finde den, men før han når så vidt, dukker den op af sig selv. Men hvor var den henne? Måske du kan løse gåden om den forsvundne Millie?

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 50 – 2014 Anders And & Co. 1 – 2015

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Julekatastrofen (Anders And)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Rodriques / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
2 – Frokosttyven (Du gådeste)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
3 – Ubudne gæster (Mickey Mouse)
Historie: Gaute Moe / Tegninger: José Antonio Gonzalez / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
4 – Juletoget: Del 2 af 3 (Anders And)
Historie: Knut Nærum & Tormod Løkling / Tegninger: Arild Midthun / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
5 – Beskedne ønsker (Anders And)
Historie & tegninger: Carl Barks / Oversættelse: Sonja Rindom
6 – Taget ved næsen (Max Måge)
Historie: Paul Halas / Tegninger: Wanda Gattino / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
7 – Det forgyldte juletræ (Anders And)
Historie & tegninger: Carl Barks / Oversættelse: Sonja Rindom
8 – En umulig opgave (Anders And)
Historie: Don Markstein / Tegninger: Andrea Ferraris / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
9 – Juletræet (Onkel Joakim)
Historie: Jan Kruse / Tegninger: Bas Heymans / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
10 – Mode og mad (Andersine And)
Historie: Sarah Kinney / Tegninger: Daniel / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
11- Lidt for smart (Anders And)
Historie: Pat & Carol McGreal / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
12 – Tidlig jul (Mickey Mouse)
Historie: Ikke oplyst! Tegninger: Paul Murry /Oversættelse: Maya Åstrup
13 – Juletoget: Del 3 af 3 (Anders And)
Historie: Knut Nærum & Tormod Løkling / Tegninger: Arild Midthun / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
14 – Kat og mus (Du gådeste)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen

Anders And & Co. nr. 51 - 2014 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 66
År: 2014
Nummer: 51 & 52
Dato: 18. december
Pris: 40,-
Udgiver: Egmont Publishing
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Don Rosas Samlede Værker: Boks 2

$
0
0

ComicWiki_logo

M

ed en smule forsinkelse har Egmont Publishing nu udgivet Don Rosas Samlede Værker: Boks 2 herhjemme. Boksen, der forhandles eksklusivt hos Faraos Cigarer, består af bind 4 til 6 og byder – udover de afsluttende kapitler i Don Rosas Her er dit liv, Joakim - på et hav af Andeby-historier tegnet og skrevet i perioden 1993-1997 samt en masse nyproduceret ekstramateriale.

Don Rosa deler vandene. Det skrev jeg ganske kort om i anmeldelsen af den første boks. Der er ingen tvivl om, at Carl Barks er mesteren. Han er skaberen af det Andeby, vi kender i dag. Det er et faktum, som Don Rosa også er enig i. Men det betyder ikke, at man skal underkende Don Rosas bidrag til universet. Men hvad er det, Don Rosa – i forhold til andre andetegnere og -forfattere – kan? Hvad er det, der gør Don Rosa til noget helt særligt?

Udover den umiskendelige humor, der er indlejret i stort set alle Rosas historier, en humor, der er til stede i såvel tegning som tekst, så er der også Rosas brug af intertekstualitet. Han refererer med overskud og indblik til Carl Barks, litteratur, tegneserier, historiske begivenheder og personer og – naturligvis! – film. Det vrimler med sådanne referencer i historierne, og vi kan igen takke Thomas Schrøder for at have kortlagt dem for os.

Men det måske mest interessante aspekt ved Rosas andeunivers er, at han tør give ænderne følelser.  Han pakker dem ikke ind i bobleplast, men giver dem karakter og psykologi. Dette kommer især til udtryk i Rosas magnum opus, Her er dit liv Joakim. Dette mesterværk er en kanon af 12 kapitler, der skitserer Joakims ofte problem- og konfliktfyldte rejse mod rigdom og velstand. En rejse, der tager sin begyndelse i 1864 og finder sin afslutning i 1947 i pengetanken på Bilbremsebakken.

Ikke mindst Rosas evne til på ganske fin vis at indlemme et i Disney-henseende ellers ret tabubelagt emne som døden skal fremhæves. Han gør det flere steder, men to af de mest markante situationer i denne boks finder man i Her er dit liv, Joakim kapitel 8 og 9, der begge er trykt i bind 4.

I kapitel 8 – Kongen af Klondike – har skurken Luskhans og dennes kumpaner taget Joakim til fange. Han er blevet lænket til skorstenene på Luskhans’ hjuldamper, da Luskhans på modbydelig vis begynder at læse op fra et brev, der er sendt af Joakims far. Joakim, der ikke selv har læst brevet, reagerer med en Hulk-agtig vrede, da Luskhans med skadefryd læser, at Joakim har mistet sin mor. Senere i kapitel 9 – Milliardæren fra Ødelyng Overdrev – bliver vi præsenteret for en af de fornemste dødsscener i tegneseriehistorien, da Joakims far (både billedligt og konkret) går bort. Det er skildret med følsomhed og fingerspitzengefühl i en enkelt rude. Smukt, sobert, sørgeligt.

Don Rosa giver sig også tid til at forklare og tydeliggøre elementer, der hos mange andelæsere kan have været årsag til forvirring. For eksempel kan det godt være misvisende, at Joakims først- og surttjente mønt går under betegnelsen “lykkemønt” – for den har ikke på fætter Højben-agtig vis smurt ham ind i held. Nej, det er ikke mønten, der er årsag til den rigdom, som verdens rigeste and senere bogstavelig talt svømmer i. Det er tværtimod flid og svedfremkaldende hårdt arbejde, der er opskriften på rigdommen.

Mønten er dog vigtig, da den minder Joakim om, at man aldrig skal give op, at det kan betale sig at stile efter at være den bedste og at man skal have næb for snydere, slubberter, bedragere, tyve, charlataner og alskens andet rakkerpak, der ønsker en let genvej til rigdom. En sådan genvej findes nemlig ikke, hvilket mønten minder onkel Joakim om. Og hvorfor er det lige, at Bilbremsebakken hedder Bilbremsebakken? Jo, det giver Rosa naturligvis også en forklaring på.

De tre midterste bind i Don Rosas Samlede Værker byder igen på et overflødighedshorn af kommentarer og indledninger forfattet af Øystein Sørensen, der på fornem vis åbner op for de historiske aspekter ved Don Rosas historier. Og Don Rosa selv bygger videre på sin minibiografi og giver os nysgerrige læsere et voyeur-agtigt indblik i sine mange hobbyer og imponerende samlinger af bøger, film, tegneserier og Disney-merchandise. Det kan man læse om i bind seks, hvor kapitlet Mine hobbyer – hvis man skulle have været i tvivl – tydeliggør, at Rosa er skåret af det fineste nørdstof!

Det er ingen hemmelighed, at Don Rosa er Barks-discipel. Han er faktisk så udpræget og gennemført en Barks-discipel, at Grønspætterne uden tvivl ville have tildelt ham U.M.O.K.A. C.B.-medaljen (Uforlignelig Mester og Kender af Carl Barks). Dette kommer til udtryk igen, og igen og igen, og hvis man ser bort fra Don Rosas lidt irriterende evne til hele tiden at placere sit eget lys og sine egne evner under en skæppe, så udvider han Barks-universet på suveræn facon. Blandt andet ved at bruge karakterer fra Barks’ historier og dermed udbygge disse, hvilket er tilfældet med kapitel 11 i Her er dit liv, Joakim-sagaen, hvor zombien Bombie igen gør sin ildevarslende entré.

Her er dit liv, Joakim opfattes med rette af mange som Rosas ypperste bidrag til andelitteraturen, og de 12 kapitler giver også et fantastisk indblik i den ands liv, der er Don Rosas favoritindbygger i Andeby. Men udover de 12 kapitler, skrev Rosa også ekstrakapitler, der ikke er del af kanon. I bind 5 finder man således Opgør i Klondike fra 1995, og i bind 6 er Opgør i Spøgelsesbyen fra 1996 trykt. Begge tillægskapitler er fine bidrag til det imponerende mesterstykke, som Joakim-sagaen udgør.

De fleste andelæsere vil også vide, at Rosa tit gør brug af science fiction- og fantasy i sine historier, og en af mine favoritter inden for denne genre er Fødselsdagsånden, der viser os en anden og ret deprimerende udgave af Andeby og dens indbyggere. Der er også onkel Joakim-historien Rejsen til Jordens indre, som Rosa ikke bryder sig om selv. Jeg synes nu, at  den i al sin hysteriske og science fiction-agtige viden(vild)skab er eminent – og så dukker Terrierne og Fermierne fra Carl Barks’ Et mystisk land i Jordens indre op for en kort bemærkning. Herligt!

Ligeledes er Fantasillionær på skrump én af de science fiction-historier, der bør fremhæves. Her bliver Anders, Joakim og hele pengetanken skrumpet, da Anders ved en fejl kommer til at starte atom-udtrækkeren. Ja, de bliver faktisk så små, at de kan være i lommen på en bjørne-bandit. Se dét er humor og fantasi, som kun Don Rosa kan levere!

Denne boks er – som den første – en bydende nødvendighed! Ikke mindst for de andefans, der slet intet har stående af Rosa. Og selvom man skulle have ethvert Anders And Ekstra fra 90′erne og frem og alle Hall of Fame-bøgerne, der bærer Don Rosas navnetræk, så byder Don Rosas Samlede Værker på et væld af ikke tidligere publiceret materiale, der gør, at bøgerne er berigende læsning. Og så er der jo lige det med det flotte udstyr, den store størrelse og alle de imponerende informationer, der er blevet produceret specielt til denne udgivelse. Så mit råd må være: Skynd dig at købe ikke blot denne boks, men også den første – de er alle pengene værd!

I øvrigt udkommer den tredje og sidste boks med bind 7 til 9 den 31. marts i år – hvis ikke udgivelsesdatoen rykkes!

Slutteligt skal de mange forsider fremhæves, der findes gentrykt i de tre bind. Ikke mindst de superhelteinspirerede af slagsen, der har fået sit helt eget andesnit, er fan(d)tastiske. Og hvis man skal have styr på familierelationerne ænderne imellem, så er Don Rosas Andestamtræ også at finde i denne boks.

FORSIDER & BOKS:

Bind 4 (forside) Bind 5 (forside) Bind 6 (forside)
Boks 2 - Kassette (forside) Boks 2 - Kassette (bagside)
Alle tre bokse

KRONOLOGISK LISTE OVER HISTORIERNE I BIND 4-6

- Her er dit liv, Joakim: Kapitel 5 – 1886: Den nye slotsherre (1993, bind 4)
Her er dit liv, Joakim: Kapitel 6 – 1886-1889: Savannens skræk (1993, bind 4)
Her er dit liv, Joakim: Kapitel 7 – 1889-1896: Det store næbdyr (1993, bind 4)
Her er dit liv, Joakim: Kapitel 8 – 1896-1897: Kongen af Klondike (1993, bind 4)
Det forsvundne bibliotek (1993, bind 4)
Her er dit liv, Joakim: Kapitel 9 – 1898-1902: Milliardæren fra Ødelyng Overdrev (1993, bind 4)
- Fra Andeby til Lillehammer (1994, bind 4)
Her er dit liv, Joakim: Kapitel 10 – 1902: Slaget om Fort Andeby (1994, bind 4)
Her er dit liv, Joakim: Kapitel 11 – 1902-1930: Verdens rigeste and (1994, bind 4)
Fødselsdagsånden (1994, bind 5)
Her er dit liv, Joakim: Kapitel 12 – 1947: Eneboeren fra Andeby (1994, bind 5)
Kong Krøsus’ skat (1995, bind 5)
Rejsen til Jordens indre (1995, bind 5)
Opgør i Klondike (1995, bind 5)
Fantasillionær på skrump (1995, bind 5)
Georgs forbryderfælde (1995, bind 5)
Columbuskortene (1995, bind 5)
Strandet i tiden (1996, bind 6)
Shambalas skat (1996, bind 6)
En skæv dag i Andeby (1996, bind 6)
Et øje for detaljer (1997, bind 6)
En ganske særlig overraskelse (1997, bind 6)
Pengetank på afveje (1997, bind 6)
Det rene T.I.T.E.L.T.E.R.R.O.R. (1997, bind 6)

INFO OM UDGIVELSEN:

Forfatter: Don Rosa
Tegner: Don Rosa
Kommentarer: Øystein Sørensen
Referencer: Thomas Schrøder
Indbinding: Hardbacks m. forstærket stofryg placeret i boks
Størrelse: 30 cm x 22,5 cm
Samlet sideantal: 808 sider (Bind 4: 272 sider, bind 5: 272 sider & bind 6: 264 sider)
Farvelagt: Ja
Oversætter: Thomas Schrøder & Niels Søndergaard
Originalsprog: Engelsk & norsk
Originaltitel: Som angivet
Pris: 1570,-
ISBN: 978-87-7679-740-9 (ISBN for boksen)
Links: Egmont Publishing / Faraos Cigarer / Walt Disney Universet / Oversigt

don-rosa-1

Anders And Ekstra nr. 12 – 2014

$
0
0

Anders And & Co - 2Det er en smule vemodigt at sidde med årets sidste nummer af Anders And Ekstra. For ikke blot bliver det årets sidste nummer, det bliver dét sidste nummer. Fra 2015 er det slut med det blad, der har eksisteret siden 1977. Det blev til 37 år,  438 blade og timevis af hyggelig andelæsning. Tak for det!

Men det er ikke skidt, uden at det er godt for noget. For selvom vi må sige farvel til det 37 år gamle blad, så kommer der skam et nyt af slagsen, der skal udfylde det tomrum, som det gamle efterlader. Men mere om det til sidst i denne omtale af det sidste nummer af Anders And Ekstra.

Bladet går på pension med manér, og nummer 12 indledes flot med Carl Barks-klassikeren Tilbage til fortiden. Her lader onkel Joakim sig hypnotisere i håbet om, at han derved kan få vakt minder fra tidligere liv – og på den måde få kendskab til potentielle skatte, tiden har glemt alt om. Det viser sig, at ikke blot onkel Joakim, men også Anders, er blevet hypnotiseret, og nu er de begge på jagt efter den samme skat.

I William Van Horns Anders And-historie Måske en drøm oplever Anders, at hans tilbagevendende drømme med dinosauren Ejnar bliver særdeles levende, da den grønne fortidsøgle pludselig undslipper drømmeverdenen og begynder at slå sig løs i Andeby. Men det går jo slet ikke, og Ejnar skal helst hjælpes tilbage i Anders’ drømme.

Dette nummer byder ikke kun på hypnose, men også på spåkoner, der kan læse fremtiden. I Mickey Mouse-historien Fremtidsforvirring overtaler Fedtmule Mickey til at få læst sin fremtid. Det kommer der ikke noget godt ud af, da han pludselig bliver jaget af en bevæbnet fyr … eller gør han?

I Bedstemor And-historien Det hemmelige fiskested spørger Rip, Rap & Rup fætter Guf til råds. De vil vide, om han kender et godt sted at fiske, hvilket han naturligvis gør. Men vi kender jo fætter Guf alt for godt, og da hans favoritbeskæftigelser er at spise og sove, finder ungerne da også ud af, at de nok ikke skulle have lyttet til ham. I øvrigt er det morsomt, at dette er en Bedstemor And-historie, da hun blot afbilledes én gang i splashruden.

Anders And Classic 1 - 2015Dette sidste nummers sidste historie er med Bjørne-banden. I Vokseværk har banditterne taget Georg Gearløs til fange, og ved en fejl zapper de en af deres egne med en såkaldt evo-stråle, der gør ham hyperintelligent! Den nye superforbryder sættes straks i værk, og der udtænkes store, forbryderiske planer. Det hele går selvfølgelig galt, og Gearløs må til sidst rage kastanjerne ud af ilden.

Som jeg indledende skrev, så er det fra og med i år slut med Anders And Ekstra. Det betyder dog ikke, at vi helt skal undervære supplerende læsning til Anders And & Co., for den 26. januar bliver et spritnyt magasin født: Anders And Classic! Det er en moppedreng af et magasin på flotte 100 sider m. limet ryg, der hylder de største mestre.

Det første nummer udkommer den 26. januar og vil være fyldt med klassiske Carl Barks-historier. Man kan blandt andet glæde sig til Guldet under isen, Snedige smuglere og Den forbudte dal!

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And Ekstra – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i højre hjørne, der fluks bringer én videre til Andeby.dk

Anders And Ekstra 11 – 2014 Anders And Ekstra er slut!

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1- Tilbage til fortiden (Onkel Joakim)
Historie og tegninger: Carl Barks / Oversættelse: Sonja Rindom
2 – Måske en drøm (Anders And)
Historie og tegninger: William Van Horn / Oversættelse: ??
3 – Fremtidsforvirring (Mickey Mouse)
Historie: Sarah Kinney / Tegninger: Jesper Lund Madsen / Oversættelse: ??
4 – Det hemmelige fiskested (Bedstemor And)
Historie: Pat & Shelly Block / Tegninger: Marsal / Oversættelse: ??
5 – Vokseværk (Bjørne-banden)
Historie: Pat & Carol McGreal / Tegninger: Nunez / Oversættelse: ??

Anders And Ekstra 12 (2014) - stor

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 38
År: 2014
Nummer: 12
Dato: 22. december
Pris: 31,95,-
Udgiver: Egmont Publishing
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Anders And & Co. nr. 1 – 2015

$
0
0

Anders And & Co - 2Årets første Anders And & Co. har fået vokseværk! Jo, det er faktisk skudt i vejret med en hel centimeter. I den forbindelse er der også lavet nye, flotte samlemapper, der er tilpasset den nye højde, så dine nye blade kan stå trygt og sikkert. Dem kan du købe her.

Det er Anders And, der kickstarter 2015 – og det gør han med Århundredets fest!  Onkel Joakim hyrer Anders til at spionere hos en nytårsfest, der holdes af Maharajaen af Hejsastan. Det er nemlig sådan, at den excentriske Maharaja sælger borerettighederne til sin olie til den bedst udklædte. Så Anders skal aflægge rapport til Joakim, så han kan troppe op i den bedste udklædning og dermed få rettighederne. Desværre er det sådan, at Anders – for igen at komme i kridthuset hos Andersine – har inviteret hende med til nytårsfesten. Men det er svært både at spionere OG have fokus på sin medbragte kæreste! Problemer, problemer, problemer!

Hvem er det, der har stjålet Maharajaens kronjuvel!? Det er gåden i Du gådeste-historien Kronjuvelen. Og her viser Andersine sig som lidt af en detektiv, da hun har luret, hvem forbryderen er.

I Mickey Mouse-historien Snefri is har Fedtmule og Mickey skovlet skovsøen fri fra sne, så de sammen med Minnie og Mik & Mak kan stå på skøjter. Desværre kommer Sorteper og ødelægger hyggen, da han begynder at læsse en masse træstammer ud på isen. Det bliver der naturligvis sat en effektiv stopper for, så skøjtehyggen igen kan begynde.

Anders And-historien Skræmmemesteren, der er en af de såkaldte eksperthistorier, hvor Anders viser sine evner inden for et særligt område, kunne man med fordel have gemt til årets Halloween-nummer. Anders, der ikke lader sig skræmme så let (han har fjer på brystet) ansættes af en forlystelsespark til at udvikle den optimale skræmme-rutsjebane – og det gør han så godt, at chefen besvimer!

Dette nummer byder også på Carl Barks-historien Bjørnetæmmeren, der første gang blev bragt i Anders And & Co. nr. 11 fra 1964. Her hjælper Georg Gearløs fætter Højben med at imponere medlemmerne af Lykkeriddernes Klub. Og hvordan vil Højben imponere medlemmerne, tænker du? Jo, han vil skam nedlægge en bjørn med de bare andenæver!

Også Rip, Rap og Rup er at finde i årets første nummer – og de er på krigsstien! I Red vores legeplads har en kapitalistisk byggematador købt den grund, hvor ungernes legeplads befinder sig. Så nu skal legepladsen fjernes, så der kan blive gjort plads til luksuslejligheder for millionærer. Det finder de tre gæve grønspætter sig naturligvis ikke i, og de udtænker straks en plan, der skal stoppe byggeriet.

Vi får også første del af den fortsatte historie Onkel Joakims bryllup. Her kommer Joakim i lidt af en kattepine, da hans fortid og privatliv pludselig bliver gjort tilgængelig i aviserne. Jo, når man er rig og berømt, så er man i overhængende fare for at blive hængt ud. Det viser sig, at Joakim i sine unge dage  var forlovet og skulle giftes med en ung kvinde ved navn Susanne. Hun forsvandt dog, og man frygtede det værste – at hun var druknet! Nu dukker der pludselig en masse kvinder op, og de påstår alle, at de er Susanne – og de vil giftes!

Dette nummer afsluttes med gaghistorien Gammelt venskab. Det er en Fedtmule-historie, der er tegnet af Daan Jippes – jeg elsker hans viltre og energiske streg! I historien finder Fedtmule ud af, at det nogle gange – rent økonomisk – godt kan betale sig IKKE at opsøge fortiden.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 51 & 52 – 2014 Anders And & Co. 2 – 2015

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Århundredets fest (Anders And)
Historie & tegninger: Kari Korhonen / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
2 – Kronjuvelen (Du gådeste)
Historie & tegninger: Kari Korhonen / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
3 – Snefri is (Mickey Mouse)
Historie: Frank Jonker / Tegninger: José Antonio González & Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
4 – Skræmmemesteren (Anders And)
Historie: Janet Gilbert / Tegninger: Rodriques / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
5  – Bjørnetæmmeren (Georg Gearløs)
Historie & tegninger: Carl Barks / Oversættelse: Sonja Rindom
6 – Red vores legeplads (Rip, Rap & Rup)
Historie: Terry Laban / Tegninger: Miquel Pujol / Oversættelse: Maya Åstrup
7 – Onkel Joakims bryllup: Del 1 (Onkel Joakim)
Historie: Jan Gulbransson & Robert Klein/ Tegninger: Jan Gulbransson / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
8 – Gammelt venskab (Fedtmule)
Historie: Francois Corteggiani / Tegninger: Daan Jippes / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen

Anders And & Co. nr. 1 - 2015 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 1
Dato: 29. december
Pris: 26,95,-
Udgiver: Egmont Publishing
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Anders And & Co. nr. 3 – 2015

$
0
0

Anders And & Co - 2Årets tredje nummer af Anders And & Co. byder på hele ti historier, hvoraf den ene er tredje og sidste dele i føljetonen Onkel Joakims bryllup. Og så har Bernhard ikke blot lagt beslag på forsiden, han er skam også med i bladets sidste historie.

Onkel Joakim er – rent bogstaveligt – blevet sparket ud af Milliardærklubben! Man kan ikke have medlemmer, der er løbet fra regningen. Og det har onkel Joakim gjort … ifølge ærkefjenden Andy Anderbilt! Men det viser sig hurtigt, at der er lusk med i spillet, og selvom der ér En gæld fra fortiden, så er den skam også blevet betalt så rigeligt. Så hvem er det mon, der ender som taberen … og endnu en gang må æde sin hat?

I Du gådeste-historien En dårlig undskyldning tror Anders, at han kan slippe for at hjælpe Andersine med at rydde buske i hendes have. Han er nemlig blevet syg og sengeliggende! Men Anders er en snyder, der hurtigt gennemskues af Andersine.

Det er ikke så tit, at Anders And & Co. byder på historier med Store Stygge Ulv, men i dette nummer er der blevet plads til en. I Førstepræmie har den luskede ulv sat sig for at vinde førstepræmien i Kong Løves store snemandskonkurrence. Naturligvis har han bagtanker, der involverer konsumeringen af grisene – men sådan kommer det ikke til at gå, ved vi jo godt!

I Joakim von And-historien Møntjagten har Georg Gearløs opfundet en ganske særlig type mønter, der er med til at holde Joakim i god form. For hvis der er noget, riganden vil løbe efter, så er det en trillende mønt!

Fedtmule er måske ikke den skarpeste kniv i detektivkartoteket, men alligevel finder han forbryderen i Detektiven gjorde det! Held spiller en ikke helt uvæsentlig rolle i opklaringen, men Fedtmule får sin mand, og tyverikosterne bliver leveret tilbage til sin rette ejer… og det er jo det vigtigste!

I Bjørne-bande-historien Betalt med hekseri tror de luskede forbrydere, at de er rigtig smarte, da de tilbyder at huse Madam Mim, imens hendes hus bliver renoveret. Det eneste, de skal have som betaling, er lidt magi, så de bliver bedre tyve. Mim har naturligvis luret, hvad de er ude på, og betalingen bliver ikke som ventet.

I Snevæddeløb har Anders sat sig for at vinde Radio Afkrogs årlige bilvæddeløb. Den, der først kommer til herberget i Ødedal, vinder. Men voldsomt snevejr gør turen besværlig, og da andefamilien kommer frem til herberget, er det blot for at få at vide, at væddeløbet er blevet aflyst … grrrr, altså!

I Hundemode bliver stakkels Pluto udsat for Minnies modetalenter, og selvom han til at begynde med ser en smule slukøret ud, så sporer man dog et smil på læberne, da de andre hunde beundrer ham. Eller gør de nu også det?

Vi er nået til tredje og sidste del i historien om Onkel Joakims bryllup! Det ser skidt ud for Joakim, der er i færd med at blive smedet i ægteskabets ubrydelige lænker med bedrageren Gribba Grib, der påstår at være den Susanne, Joakim i tidernes morgen har lovet at gifte sig med. Heldigvis gør den ægte Susanne sin entré, og dagen er reddet – for vi ved jo alle sammen godt, at Joakim er ungkarl på livstid!

Som skrevet i indledningen, så gør Bernhard krav på den sidste historie i dette nummer. Ungerne og Anders kan ikke finde ham, men heldigvis viser det sig, at han er I god behold og nyder en potefuld kager på den lokale cafe.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 2 – 2015 Anders And & Co. 4 – 2015

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – En gæld fra fortiden (Joakim von And)
Historie: Olaf Moriarty Solstrand/ Tegninger: Marco Rota / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
2 – En dårlig undskyldning (Du gådeste)
Historie & tegninger: Kari Korhonen / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
3 – Førstepræmie (Store Stygge Ulv)
Historie: Jan Kruse / Tegninger: Josep Nebot & Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
4 – Møntjagten (Joakim von And)
Historie & tegninger: Noel Van Horn / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
5 – Detektiven gjorde det (Fedtmule)
Historie: Sieger Zuidersma / Tegninger: Carmen Perez & Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
6 – Betalt med hekseri (Bjørne-banden)
Historie: Mike Sharland & Bob Bartholomew / Tegninger: Branca / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
7 – Snevæddeløb (Anders And)
Historie: Hugo Sauer / Tegninger: Sander Gulien & Tony Fernández / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
8 – Hundemode (Pluto)
Historie: Janet Gilbert / Tegninger: Angel / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
9 – Onkel Joakims bryllup: Del 3 (Onkel Joakim)
Historie: Jan Gulbransson & Robert Klein / Tegninger: Jan Gulbransson / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
10 – I god behold (Anders And)
Historie & tegninger: Carlo Gentina / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
Anders And & Co. nr. 3 - 2015 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 3
Dato: 15. januar
Pris: 28,95,-
Udgiver: Egmont Publishing
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet


Anders And & Co. nr. 2 – 2015

$
0
0

Anders And & Co - 2Ugens Anders And & Co. byder på 8 historier med Hexia de Trick, Onkel Joakim, Mickey Mouse, Fedtmule, Grønspætterne og – naturligvis – Anders And. Og så er der historier af både William Van Horn og Vicar, hvor sidstnævnte står for dette nummers klassiker.

Anders dyster endnu en gang mod den evigt heldige fætter Højben, og denne gang gælder det Sneskulpturkonkurrencen. Hvem bliver mon kåret til Andebys største snekunstner og får sit navn foreviget på byens mindeplade? Anders gør i hvert fald et ihærdigt forsøg, men er gode intentioner og hårdt arbejde mon nok, når man er oppe imod Højbens held? Vi får se!

I Du gådeste-historien Brændekløvning vælger Anders ikke at lytte til et ellers godt råd, Bedstemor And giver ham. Det får konsekvenser, da han kommer til at ramme sig selv i hovedet med øksen. Men af ren og skær flovhed stikker han Bedste en hvid løgn … som hun dog straks gennemskuer.

Hexia de Trick er endnu en gang på spil i Andeby, og denne gang går det ud over stakkels Rip, der puffbombe-bedøves og bagbindes, hvorefter hun forvandler sig til ham! Det er naturligvis onkel Joakims lykkemønt, hun har sat næbbet op efter, men hun gennemskues, og dagen reddes i En nevø i overskud.

Grønspætte-historien Ihærdige indsamlere er en Vicar-klassiker, der første gang blev bragt i Anders And & Co. nr. 2 fra 1973. Her kommer de snu grønspætter på sporet af en mystisk person, der over nat er blevet meget, meget rig. Det viser sig, at rigmanden er en forklædt hypnotisør, der via hypnose får folk til at give deres rigdomme væk. Men det skal grønspætterne nok få sat en effektiv stopper for…

I Et dumt spil tror Anders, at han er snu, da han køber et DRØNKEDELIGT og søvndyssende computerspil til sine nevøer. Han er nemlig træt af den larm, der hver eneste dag strømmer ud af  fjernsynet, når de spiller deres rabalderspil. Men hvad der i starten virkede som en rigtig god ide, viser sig til sidst at være det modsatte.  

I Fedtmule-historien Tryllekunstner er Klaus Krikke fuldt og fast overbevist om, at Fedtmule er blevet taget ved snuden, da han har købt et tryllesæt. Det viser sig dog hurtigt, at tryllesættet leverer varen, og ud af den høje hat hopper der pludselig hundredvis af kaniner! Og hvad gør man med dem? Jo, man starter da sin egen kaninhandel! Fedtmule har altid handlet resolut på sine indfald!

Vi er i dette nummer nået til anden del af Onkel Joakim-historien Onkel Joakims bryllup. Joakim er i overhængende fare for at blive gift med bedrageren og forbryderen Gribba Gribby, der mener at kunne dokumentere, at hun er den Susanne, Joakim har lovet at gifte sig med. Hvis ikke Anders og ungerne finder beviser på det modsatte, ender Joakim ikke blot med at miste en stor del af sin formue, han bliver også gift med et løgnagtigt kvindemenneske.

Dette nummers sidste historie er gaghistorien Elge på pisten! Her finder Fedtmule og Mickey – især Mickey – ud af, at man bedst undgår Elge, hvis de har placeret sig midt på pisten!

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 1 – 2015 Anders And & Co. 3 – 2015

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Sneskulpturkonkurrencen (Anders And)
Historie & tegninger: William Van Horn/ Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
2 – Brændekløvning (Du gådeste)
Historie: Per Erik Hedman / Tegninger: Santanach / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
3 – En nevø i overskud (Hexia de Trick)
Historie: Gail Renard & Peter Snebjerg / Tegninger: Carlos Mota / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
4 – Ihærdige indsamlere (Grønspætterne)
Tegninger: Vicar / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
5 – Et dumt spil (Anders And)
Historie: Frank Jonker / Tegninger: Bas Heymans / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
6 – Tryllekunstner (Fedtmule)
Historie & tegninger: Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
7 – Onkel Joakims bryllup: Del 2 (Onkel Joakim)
Historie: Jan Gulbransson & Robert Klein / Tegninger: Jan Gulbransson / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
8 – Elge på pisten (Mickey Mouse)
Historie: Bill Walsh / Tegninger: Manuel Gonzales / Oversættelse: Maya Åstrup
Anders And & Co. nr. 2 - 2015 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 2
Dato: 08. januar
Pris: 28,95,-
Udgiver: Egmont Publishing
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Anders And Classic 1 – 2015 (Carl Barks)

$
0
0

Anders And & Co - 2På mandag får et spritnyt andeblad premiere herhjemme. Bladet, der har fået titlen Anders And Classic, udkommer seks gange om året og samler alle de bedste historier fra de største forfattere og tegnere. Det første nummer, der meget passende er blevet helliget den største af dem alle, nemlig Carl Barks, byder på fem historier fra perioden 1945 til 1967.

I Guldet under isen (Frozen Gold, 1945) er Anders og ungerne blevet godt og grundigt trætte af at skovle sne, og de tænker sig langt væk til de varme lande. De vælger derfor at bytte deres hus for et fly, så de kan drage af sted sydpå mod tropehimmel, høj sol og sandstrande. Men sådan kommer det ikke til at gå, og da Andebys borgmester beder dem om at fragte en sending penicillin til byen Iceville i Alaska, ja så må rejsen sydpå udsættes.

Selvom penicillinleverancen burde være en smal sag, så melder der sig nogle skumle typer på banen, der skaber problemer: Sådan er det jo tit hos Carl Barks! Disse har stjålet et skattekort fra Guldgraver-Billy, som de gemmer i flyet. Nu venter der så nogle lige så skumle typer i Alaska, der skal have kortet, så de kan finde Guldgraver-Billys nedgravede guldskat. Det bliver et eventyr med isbjørne, en sneblind Anders samt pistol- og knivbevæbnede forbrydere, der vil gøre en ende på stakkels Anders’ liv!

Det første nummer af Anders And Classic indeholder også (og hvor heldig er man ikke lige) en af undertegnedes absolutte Barks-favoritter, nemlig Snedige smuglere (Donald of the Coast Patrol, 1948). Anders er blevet hyret som kystvagt, og han skal beskytte kysterne mod smuglere og spioner. Eller nærmere bestemt, så skal han patruljere en ganske særlig kyststrækning, hvor en smuglerbande er mistænkt for at indsmugle juveler fra Orienten.

Anders har så travlt med at bevise sit værd, og spankulere flot rundt i sin smarte uniform, at han slet ikke bemærker, hvad der foregår lige under hans næb. Men det gør Rip, Rap og Rup til gengæld, og de lurer hurtigt både smuglere og spionere. Og bid lige mærke i de smukke damer, der optræder i historien. Disse skildres ikke karikerede og med hundetræk, som Barks ellers tit havde for vane, men som smukke kvinder. Ja, den ene stiger endog op af vandet som en anden Botticellisk Venus.

I Den forbudte dal  (Forbidden Valley, 1957) er Andeby blevet invaderet af et meget farligt insekt: agurkeboreren! Disse er så farlige, at de truer hele Andebys agurkehøst. Men hvordan er de havnet i byen, og hvem har sluppet dem løs? Igen – som det var tilfældet i Guldet under isen – hyres Anders og ungerne til at drage ud på en mission til en fjerntliggende jungle: De skal finde en flok savhvepse, der er mestre i at udrydde agurkeborere.  Men det er ikke kun ænderne, der rejser! Nej, i kølvandet følger den skurk, der har sluppet agurkeborerene løs, og han vil gøre alt for at stoppe ænderne.

I den fjerne jungle rejser de fire ænder til Tsetseville via Feberfloden, hvor de skal finde savhvepsene. Men da det er uden for agurketiden, er savhvepsene søgt hen i Den Forbudte Dal, hvor det vrimler med dinosaurusser! Jo, det er noget af et eventyr ænderne fra Andeby kommer ud på.

I På rejse i rummet (Gyro’s Imagination Invention, 1957) har Georg Gearløs opfundet en fantasimaskine der gør, at man kan se alt det, man forestiller sig. Ja, ens fantasi bliver gjort levende. Så nu drager Anders, Rip, Rap og Rup ud på et fantasieventyr, der bringer dem rundt på mange af de stjerner og planeter, der er i vores solsystem. Et stort eventyr, hvor ænderne bliver mindre og mindre og mindre for hver stjerne og planet, de besøger.

Den sidste historie i dette første nummer af Anders And Classic er også meget passende den sidste historie, Carl Barks tegnede med onkel Joakim i hovedrollen. I Onkel Joakims diamantfeber (The Doom Diamond, 1967) har Bjørne-banden dresseret en flok skovskader til at flyve ind i pengetanken på Bilbremsebakken og rane sølvmønt på sølvmønt. Hvis de så blot kunne nøjes med kobbermønterne, men nej…

Bjørne-banden keder sig dog, og selvom skovskaderne leverer en fast indtægt, så savner de deres “bank-arbjede”. Så da banditterne finder ud af, at riganden har købt den berygtede Zenith-brillant af Øst-Sulistans regering for ti millioner i guld, og at han selv skal levere de ti millioner i et specialbygget og piratsikret skib, øjner de chancen for igen at komme ud af ledighed. Hvad hverken ænder eller Bjørne-banditter dog havde regnet med var, at de ville rende ind i det sorteste uheld i ands minds!

Anders And Classic er stævnet virkelig flot ud med disse fem Carl Barks-klassikere i lasten, og alle 100 sider er herlig, nostalgisk (gen)læsning. Man sluger historierne grådigt og med stor læselyst, og når man sidder med bladet finder man ud af, hvor uforgængelige Carl Barks’ historier er. Tænk blot, at den ældste historie i dette blad i år kan fejre sin 70 års fødselsdag, men at den stadig er dugfrisk og leverer en eventyrlig læseoplevelse. Det skal blive spændende at se, hvad det næste nummer i serien har at byde på!

Anders And Classic 2 – 2015

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Guldet under isen (Anders And)
Historie & tegninger: Carl Barks / Oversættelse: Sonja Rindom
2 – Snedige smuglere (Anders And)
Historie & tegninger: Carl Barks / Oversættelse: Sonja Rindom
3 – Den forbudte dal (Anders And)
Historie & tegninger: Carl Barks / Oversættelse: Sonja Rindom
4 – På rejse i rummet (Anders And)
Historie & tegninger: Carl Barks / Oversættelse: Sonja Rindom
5 – Onkel Joakims diamantfeber (Onkel Joakim)
Historie & tegninger: Carl Barks / Oversættelse: Sonja Rindom
Anders And Classic 1 - 2015 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 1
År: 2015
Nummer: 1
Udgivelsesdato: 26. januar
Pris: 60,-
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 100
Udgiver: Egmont Publishing
Omslag: Carl Barks
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Serieblad/magasin, der udkommer 6 gange om året
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Anders And & Co. nr. 4 – 2015

$
0
0

Anders And & Co - 2Monstre, boksende kænguruer, samlermani og en yderst genstridig (og kradsende!) kat er noget af det, du kan læse om i det nye nummer af Anders And & Co. Så glæd dig!

I Red den lille kænguru stiller Anders op i en boksekamp mod en kænguru. Han taber med et brag og må hjem i sengen og ligge. I mellemtiden finder Rip, Rap og Rup ud af, at arrangøren af kænguruboksekampene, Sonny Snydstrup, er en fæl stodder, der har fanget og bortført den stakkels kænguru fra sine venner og familie i Australien. Nu påtager de tre gæve nevøer sig den opgave, at få kænguruen ud af kløerne på Snydstrup, så den igen kan blive genforenet med sin familie i landet down under.

I Du gådeste-historien Tyv på galleriet forsøger Mickey og Snus at finde ud af, hvem der har stjålet to ringe til en værdi af tusindvis af kroner. Og vanen tro, så lurer Mickey hurtigt, hvem der er tyven.

I Katteliv kradser Andersines kat i alt, hvilket hun er godt træt af. Men da Anders forsøger at tugte den med en sammenrullet avis, råber hun alligevel stop. Der må være andre metoder. Men selvom hun sætter sin lid til en kattepsykolog, så bliver det Kylle, Pylle og Rylle, der finder en fornuftig løsning på problemet.

En uge med snerydning byder på masser af det, vi ikke har haft særligt meget af denne vinter, nemlig sne. Faktisk så meget, at Anders er godt træt af at skulle ud og skovle hver eneste dag. Det er altid herligt at genlæse Al Taliaferos klassiske Anders And-historier.

Hvem skulle have troet, at altid fornuftige og rationelle bedstemor And led af samlermani? Men jo, det gør hun! Og i Samleren finder vi ud af, at hendes hestestald bugner med gamle ting, tingeltangel og ragelse. Men kan hun mon skille sig af med det på loppemarkedet? Nej, for de gamle ting er IKKE ragelse, men minder.

I Fedtmules monster viser Fedtmule sig fra sin hidsige side, da han kommer et “monster” til undsætning, der er blevet taget til fange af en gruppe mænd, der vil afsætte det til zoologisk have. Det finder Fedtmule sig ikke i, og han stikker fluks af med “monsteret” – eller er det mon omvendt? – så han kan gemme det fra pøbelopstanden. Første tror Fedtmule, at det venligtsindede “monster” kommer fra det ydre rum, men det viser sig, at det bor meget tættere på.

Andersine har hyret Anders til at stå i køkkenet. Han skal stå for den gallamiddag, som hun arrangerer for Damernes Klub. Det viser sig at blive En flyvsk fest, da Anders ved en fejl kommer til at forveksle Georg Gearløs’ fyrværkeripulver med krydderier. Der kommer gang i festen, kan I tro!

Hvem får retten til at bygge det nye rådhus i Andeby,  Guld-Iver Flintesten eller onkel Joakim? I Kryb, kryb, kryb bruger Flintesten vanen tro beskidte kneb for at få byggekontrakten i hus, men takket være Anders, ender det hele – naturligvis! – til Joakims fordel.

Dette nummers sidste historie – En svampet oplevelse – er med Rip, Rap og Rup. Grønspætterne får besøg af den store L.A.P.S. (Lettere Arrig Pertentlig Synsmand), og derfor har stormogulen travlt med at pudse sine medaljer, så han kan tage sig flot og skinnende ud til besøget. Desværre ender det med at blive en noget våd og mudret oplevelse for de tre grønspætter, der ikke efterlader det bedste indtryk hos den store L.A.P.S.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 3 – 2015 Anders And & Co. 5 – 2015

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Red den lille kænguru (Anders And)
Historie: Pat & Carol McGreal / Tegninger: Marco Rota / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
2 – Tyv på galleriet (Du gådeste)
Historie: Mette Hald / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
3 – Katteliv (Anders And)
Historie: Evert Geradts / Tegninger: Pablo Reche & Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
4 – En uge med snerydning (Anders And)
Historie: Bob Karp / Tegninger: Al Taliafero / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
5 – Samleren (Bedstemor And)
Historie: Sarah Kinney / Tegninger: Bernado / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
6  – Fedtmules monster (Fedtmule)
Historie: Byron Erickson / Tegninger: Oscar Martin / Oversættelse: Maya Åstrup
7 – En flyvsk fest (Anders And)
Historie: Olaf Moriarty Solstrand / Tegninger: Ferioli / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
8 – Kryb, kryb, kryb (Onkel Joakim)
Historie: Jan Kruse / Tegninger: Sander Gulien / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
9 – En svampet oplevelse (Rip, Rap & Rup)
Historie: Jose Beekman / Tegninger: José Antonio Gonzáles & Comicup Studios / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
Anders And & Co. nr. 4 - 2015 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 4
Udgivelsesdato: 22. januar
Pris: 28,95,-
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 50
Udgiver: Egmont Publishing
Omslag: Michel Nadorp
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Anders And & Co. nr. 5 – 2015

$
0
0

Anders And & Co - 2Det nye nummer af Anders And & Co. byder på 8 historier med Anders And, onkel Joakim, Georg Gearløs, Mickey Mouse og fætter Højben – og så får vi første del af Brancas fortsatte historie Von Stokand-klanens skat, der første gang blev bragt i Anders And & Co. nr. 45-46 1984 under titlen Gys, gysser og genfærd!

Der er videnskabsmesse i Gåserød, og onkel Joakim er endnu en gang oppe mod konkurrenten Guld-Iver Flintesten i historien Splinterny opfindelse.  De to kamphaner dyster om, hvem der kan få fingre i den nyeste og mest indbringende teknik, og onkel Joakim er så optaget af at vinde, at han helt overser sin nevø, der ellers er idémanden bag messens største opfindelse.

I Du gådeste-historien Eventyrenes Klub ansøger Vagn Villman om optagelse i klubben. Men har han mon været ude på alle de eventyr, han viser fotos fra? Det er Mickey overbevist om, at han IKKE har. Villman er en snyder – kan du gætte hvorfor?

I Anders And-historien En konge værdigt pjækker Rip, Rap og Rup fra deres huslige pligter. De er i stedet taget ud for at fiske, og kommer da også hjem med en fin fangst, som Anders fortærer med det samme. Det viser sig dog, at fisken var tænkt som en gave til den fiske- og madglade borgmester, da Grønspætterne desperat står og mangler midlerne til et nyt hovedkvarter. Nu må Anders finde fiskestangen frem, så han kan gøre skaden god igen.

Der er faldet ubehageligt meget sne i Andeby, og i Hurtig snerydning gider Anders vanen tro ikke rydde den væk. Men heldigvis har han sin trofaste hund Bernhard, der gerne yder en ekstra indsats for en lækker bøf.

I Økonomisk overskud sættes der fokus på det måske største problem for Georg Gearløs: Hans manglende evne til at kræve betaling af sine kunder! Derfor opfinder han Spare Sally, der skal hjælpe ham med at få betaling for alle de opfindelser, han producerer for sine kunder. Men hvad der til at begynde med virkede som en god idé, viser sig hurtigt at være alt andet end.

I Paul Murry-klassikeren En tåget historie, der første gang blev bragt i Anders And & Co. nr. 50 fra 1963, sender et nødopkald Fedtmule og Mickey op til Mickeys ven, der ejer et hotel i bjergene. Det forholder sig nemlig sådan, at der på vej op til hotellet sker uforholdsmæssigt mange mystiske biluheld, og at der altid er en ditto mystisk tåge involveret. Mickey lurer hurtigt, at der er lusk med i spillet!

I Brancas Onkel Joakim-historie Von Stokand-klanens skat, hvoraf første af to dele bringes i dette nummer, har onkel Joakim arvet et slot fra en fjern gren af familien. Det bedste af det hele er, at slottet efter sigende skjuler en gemt skat, som onkel Joakim, Anders samt Rip, Rap og Rup nu leder efter – trods advarsler om, at et spøgelse vil dræbe alle, der vover at tage skatten!

Fætter Højben er ALTID heldig, også selvom han er uheldig. Det viser historien Held i uheld med al tydelighed. Der er intet mad i skabene, vejret er så elendigt, at kun en tosse vover sig ud i det, og Højben er sulten! Hvad gør man så? Man sætter sig til rette og venter på, at en cateringservice kigger forbi med dejlige, lune retter.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 4 – 2015 Anders And & Co. 6 – 2015

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Splinterny opfindelse (Onkel Joakim)
Historie & tegninger: Kari Korhonen / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
2 – Eventyrernes klub (Du gådeste)
Historie: Mette Hald / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
3 – En konge værdigt (Anders And)
Historie: Paul Halas / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
4 – Hurtig snerydning (Anders And)
Historie & tegninger:  Carlo Gentina / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
5 – Økonomisk overblik (Georg Gearløs)
Historie: Olaf Moriarty Solstrand / Tegninger: Noel Van Horn / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
6 – En tåget historie (Mickey Mouse)
Historie & tegninger:  Paul Murry / Oversættelse: Maya Åstrup
7 – Von Stokand-klanens skat: Del 1 (Onkel Joakim)
Historie: Lester Goldsmidt & Bob Bartholomew / Tegninger: Branca / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
8 – Held i uheld (Fætter Højben)
Historie: Jan Kruse / Tegninger: Daniel Pérez & Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
Anders And & Co. nr. 5 - 2015 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 5
Udgivelsesdato: 29. januar
Pris: 28,95,-
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Omslag: Michel Nadorp
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Anders And & Co. nr. 7 – 2015

$
0
0

Anders And & Co - 2

Dette nummer af Anders And & Co. står i kærlighedens (nogle mere gnavne typer vil sige kapitalismens) tegn, og i Verdens værste Valentin kommer Anders til at konkurrere mod Andersine: Hvem skriver bedst, og hvem ved mest om, hvorledes man får den bedste Valentinsdag stablet på benene?

I Du gådeste-historien Gaveshopping tager Anders ikke imod gode og velmenende råd fra sine tre vise nevøer, da han vælger at købe Andersines valentinsgaver i en hobbybutik. Men hvad er det, Anders kommer ud af butikken med? Gaverne er naturligvis pakket ind, men hvis man er skarp, kan man snildt lure, hvad gavepapiret gemmer.

Rip, Rap og Rup har forelsket sig i deres nye vikar. Ja, de kan faktisk ikke tænke på andet end vikaren, og hvordan de bedst muligt opvarter hende. De er blevet Forelskede ællinger. Men alt går galt for ællingerne, og da de besøger et dyrereservat ender det alt andet end godt for de amor-inficerede ællinger.

I Fedtmule-historien Krydstogtet vinder den altid glade, men også klodsede og godtroende, Fedtmule 500 kroner. Dem investerer han fluks, og hvad der først lader til at være en dårlig handel for Fedtmule, viser sig dog til sidst at blive ganske indbringende.

i Tovtrækning er Fedtmule sikker på, at han kan snyde Mickey. Men Mickey, og det ved vi jo, er en snu mus, der ikke så let lader sig føre bag lyset. Det viser sig da også, at Mickey har gennemskuet Fedtmules lille joke.

Andersine er blevet bogsælger i historien Nancy Dancy, og hun har udset sig Anders som (tvangs)køber af en af de bøger, hun sælger. Og da Andersines skraphed altid trumfer Anders’ hidsighed, så køber han naturligvis en bog – en bog om cowboyhelte og filmstjerner. Det bliver starten på en fanforelskelse i filmstjernen Nancy Dancy, og Anders bliver – til Andersines irritation – betaget og besat af den, viser det sig, gamle filmskønhed.

I Onkel Joakim-historien Et lille svindelnummer er det lykkedes onkel Joakim at snyde en snyde en irsk alf og dermed få den krukke med guld, som altid er én i vente, hvis man skulle være så heldig at fange en alf. Men det viser sig, at riganden har undervurderet den lille, snu alf, og – hvad er det man siger? – den der ler sidst, ler bedst!

Andersine er et lige så stort brokkehoved, som Anders er en hidsigprop, og selvom hun ikke tror på, at Anders har et romantisk gen, så ender han dog med at overraske hende ganske meget i dette nummers afsluttende historie Valentinsdag.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 6 – 2015 Anders And & Co. 8 – 2015
HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Verdens værste Valentin (Anders And)
Historie: Jan Gulbransson & Robert Klein / Tegninger: Jan Gulbransson / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
2 – Gaveshopping (Du gådeste)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
3 – Forelskede ællinger (Rip, Rap og Rup)
Historie: Pat & Carol McGreal / Tegninger: Miguel Pujol / Oversættelse: Maya Åstrup
4 – Krydstogtet (Fedtmule)
Historie: Hugo Sauer / Tegninger: José Antonio Gonzálex & Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
5 – Tovtrækning (Fedtmule)
Historie: Francois Corteggiani / Tegninger: Ulrich Schröder & Dan Jippes / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
6 – Nancy Dancy (Anders And)
Historie: Jan Kruse / Tegninger: Michel Nadorp / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
7 – Et lille svindelnummer (Onkel Joakim)
Historie: Pat & Carol McGreal / Tegninger: Rodriques / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
8 – Valentinsdag (Anders And)
Historie & tegninger: Carlo Gentina / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
Anders And & Co. nr. 7 - 2015 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 6
Udgivelsesdato: 12. februar
Pris: 28,95,-
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Omslag: Maarten Gerritsen
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Anders And & Co. nr. 6 – 2015

$
0
0

Anders And & Co - 2

Anders And & Co. nummer 6 byder på 9 historier, og det er onkel Joakim, der indleder nummeret med Georgs nye chef.

Georg Gearløs er blevet ansat som produktchef i Guld-Iver Flintestens nye firma, Flinte-Tek. Det huer ikke onkel Joakim, der jo straks bliver nervøs for, at Flintesten får råderet over alle de geniale idéer, Gearløs’ geniale hjerne fostrer. Det får onkel Joakim til at tilbyde Gearløs arbejde, hvilket han dog takker nej til. Men da Flintesten viser sit sande ansigt, og nægter at hjælpe andebyborgere i nød, kommer der andre boller på suppen.

Der er veteranbilløb i Andeby, og i Du gådeste-historien Den stjålne bil har Mickey og Snus travlt med at passe på alle de gamle og værdifulde biler. Men desværre lykkedes det en tyv at stjæle én af bilerne … kan du lure hvordan?

I Rip, Rap og Rup-historien Fight night-snyd forsøger Anders at overbevise sine nevøer om, at de såkaldte fight nights er aftalt spil. Det tror ungerne dog ikke på, og Anders må stille op som deltager. Ender det mon godt, når Anders er involveret? Læs historien og se, om Anders ender i ringen med Knud Knogleknuser.

Anders er en dovendidrik, og hvis han kan slippe for at arbejde, så gør han det gerne. I Domino-Torsdag bliver han hyret af tv-showet Domino-Torsdag til at stille en kæmpe dominobane op. Anders uddelegerer dog arbejdet til nevøerne, der igen udellegerer det til nogle skolekammerater og resultatet? Ja, det bliver ikke som ventet.

I gaghistorien Spionage får Anders gjort kål på en Bjørne-bandit-spion helt uden at vide det. Ja, han tror, at han har skræmt et kæmpe egern med bukser og sko væk, og ikke en Bjørne-bandit.

Stenalderpigen Una er der også blevet plads til i dette nummer, og i Stenalderens skræk irriterer hun både Anders og onkel Joakim. Dog viser det sig til sidst, at hun er ganske god at have i nærheden, når Bjørne-banden er på spil. Og både Anders og onkel Joakim får en dårlig smag i munden over den mugne måde, de behandlede hende på.

Det er vinter, og i Hundetræning drømmer Pluto om at blive en sej slædehund. Det lykkedes ham også på en måde at få opfyldt sin drøm, da en flok børn hyrer ham til at trække deres kælk op og ned ad bakke. Pluto må dog sande, at det er hårdt arbejde at være slædehund, og til sidst er det ham, der skal trækkes.

I Vicar-historien Grufuld lyd har onkel Joakim hyret privatdetektiven Anders til at finde ud af, hvor den afskyelige larm, der skræmmer lejerne ud af onkel Joakims lejligheder, kommer fra. Det bliver en larmende opgave, der dog ender med gevinst for såvel detektiven som for den pengeferme rigand.

Dette nummer byder også på afslutningen af Brancas Onkel Joakim-historie Von Stokand-klanens skat: Del 2. Spøger det virkelig på Stokand-klanens slot, som onkel Joakim har arvet, eller er der fusk med i spillet? Det viser sig – efter at både Anders og onkel Joakim er blevet slået ud – at der er en naturlig forklaring på såvel spøgeriget som den ildspyende drage.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 5 – 2015 Anders And & Co. 7 – 2015
HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Georgs nye chef (Onkel Joakim)
Historie: Olaf Moriarty Solstrand / Tegninger: Daniel / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
2 – Den stjålne bil (Du gådeste)
Historie: Miguel / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
3 – Fight night-snyd (Rip, Rap og Rup)
Historie: Sune Troelstrup & Gail Renard / Tegninger: Pablo Reche / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
4 – Domino-Torsdag (Anders And)
Historie: Pascal Oost / Tegninger: Carry Brugman / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
5 – Spionage (Bjørne-banden)
Historie & tegninger: Carlo Gentina / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
6 – Stenalderens skræk (Una)
Historie: Per Erik Hedman / Tegninger: Wanda Gattino / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
7 – Hundetræning (Pluto)
Historie: Janet Gilbert / Tegninger: Angel / Oversættelse: Maya Åstrup
8 – Grufuld lyd (Anders And)
Historie: Gaute Moe / Tegninger: Vicar / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
9 – Von Stokand-klanens skat: Del 2 (Onkel Joakim)
Historie: Lester Goldsmidt & Bob Bartholomew / Tegninger: Branca / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
Anders And & Co. nr. 6 - 2015 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 6
Udgivelsesdato: 5. februar
Pris: 28,95,-
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Omslag: Fernando Güell
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Anders And & Co. nr. 8 – 2015

$
0
0

Anders And & Co - 2Anders And & Co. byder i denne uge på 8 historier, og i nummerets første af slagsen – En helt almindelig fyr - hjælper Rip, Rap og Rup selveste julemanden med at gå undercover. Det viser sig dog, at julemanden har en slående lighed med en eftersøgt forbryder – og så melder problemerne sig!

I Du gådeste-historien Den forsvundne computer er Mickey og Fedtmule taget på hytteferie i de sneklædte bjerge. Fedtmule har dog svært ved at slippe de sociale og medier, og pludselig forsvinder hans computer! Det er jo skrækkeligt, men Mickey har heldigvis en forklaring på mysteriet.

Det er Arild Midthun, der har tegnet såvel dette nummers forside som Anders And-historien Skisportsstævnet. Her er Anders blevet hyret til at lave pisterne til det store skisportsstævne i Andeby, men uheldigvis falder Anders i søvn bag rattet, og skiløberne kommer ud på de vildeste pister, de nogensinde har løbet på. Heldigvis ender det (for en gang skyld) godt for Anders.

I Bedstemor And-historien Den nye medhjælper er bedstemor and blevet godt og grundigt træt af den altid dovne og dvaske fætter Guf. Derfor fyrer hun ham og indrykker et jobopslag i den lokale avis. Og vupti, en ny medhjælper dukker op! Det viser sig dog hurtigt, at han ikke har rent mel i posen… så måske bedstemor and alligevel var bedste stillet med fætter Guf?

Det sner og sner og sner! Andeby er begravet i sne, og ingen kan komme hverken frem eller tilbage. Derfor lejer onkel Joakim en snesmelter af Georg Gearløs, så han kan score kassen ved hurtigt at kunne fjerne den irriterede sne for folk. Det viser sig dog at ende galt, da det er en Tvivlsom fidus!

I Vejen til rigdom får onkel Joakim uanmeldt besøg af Ronald Plump, der gerne vil kende hemmeligheden bag Joakims rigdom. Det er sparsommelighed, tålmodighed og hårdt arbejde, svarer onkel Joakim. Det vil den irriterende Plump dog ikke tro på, og han stjæler derfor Joakims lykkemønt. Men bringer den ham mon held? Læs historien og se, hvor roligt onkel Joakim tager lykkemøntens forsvinden.

Mickey og Fedtmule er blevet hyret til at løse et problem på et stort skisportshotel, der desværre ikke kan tiltrække turister. Historien – Mus og bjørn imellem – er tegnet af Paul Murry, og hvis du endnu har til gode at se en isbjørn stå på skøjter, så skal du helt sikkert glæde dig til denne historie.

I dette nummers afsluttende historie – Hattekøb – er Andersine på jagt efter en ny hat. Hun skal være gæst til derbyet, men hun nægter at troppe op med en hat, som en anden allerede har købt. Hun vil have sin helt egen, som ingen anden har. Det bliver vanskeligt, men heldigvis lykkedes det til sidst ekspedienten at sælge hende en hat, der er meget speciel!

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 7 – 2015 Anders And & Co. 9 – 2015
HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – En helt almindelig fyr (Rip, Rap og Rup)
Historie: Janet Gilbert / Tegninger: Miquel Pujol / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
2 – Den forsvundne computer (Du gådeste)
Historie & tegninger: Miquel / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
3 – Skisportsstævnet (Anders And)
Historie: Gaute Moe / Tegninger: Arild Midthun / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
4 – Den nye medhjælper (Bedstemor And)
Historie: Terry LaBan / Tegninger: Miquel Pujol / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
5 – Tvivlsom fidus (Anders And)
Historie: Ruud Straatman / Tegninger: Euclides K. Miyaura / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
6 – Vejen til rigdom (Onkel Joakim)
Historie: Michael T. Gilbert / Tegninger: Andrea Ferraris / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
7 – Mus og bjørn imellem (Mickey Mouse)
Historie: Paul Murry / Tegninger: Paul Murry / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
8 – Hattekøb (Andersine And)
Historie: Jan Kruse / Tegninger: Jaap Stavenuiter / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
Anders And & Co. nr. 8 - 2015 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 8
Udgivelsesdato: 19. februar
Pris: 28,95,-
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Omslag: Arild Midthun
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet


Anders And & Co. nr. 9 – 2015

$
0
0

Anders And & Co - 2Dette nummer indledes med en Marco Rota-historie, der står i vinterens tegn. I Snerydning drømmer Anders om at få lov til at køre en af de mange sneplove, der holder Andebys gader fri for sne. Men det er tunge maskiner, og måske har Anders taget næbbet for fuldt…

I Du gådeste-historien Sære spor følger Mik og Mak nogle fodspor i sneen. Hvem er det, der har lavet dem … og hvor er deres onkel Mickey? Der er noget, de to nevøer har glemt – men hvad?

I Onkel Joakim-historien Et godt indtryk spenderer onkel Joakim alt for mange penge for at imponere (og overgå) en forretningsforbindelse, den rige sheik Asadel. Men Joakim og Asadel er gået galt af hinanden, og det viser sig til sidst, at ødselheden har været helt og aldeles unødvendig.

De tre gæve grønspætter Rip, Rap og Rap har fået til opgave at rydde havegangen ved det gamle palæ på Rappenhøj Allé. Desværre går der rygter om, at det ikke blot spøger på palæet, men at det også vrimler med uhyrer og monstre. Og jo, grønspætterne får travlt med at bekæmpe alskens uhyggelige monstre i Snepatruljen. Men heldigvis er ikke alt, hvad det giver sig ud for at være.

Mickey og Fedtmule er blevet motorcykelbetjente i Motorvejenes skræk, og da de får et opkald om en sortklædt tankstationsrøver, der flygter på motorcykel, ja så går den vilde jagt.

I Upræcis spådom er Anders og Andersine taget i tivoli, og Andersine – der jo aldrig er tilfreds med Anders – vælger at få spået sin fremtid. Her fortæller tre forskellige spåkoner, at hun vil møde en mystisk mand på en blændende hvid hest, at hun får en stor diamantring og at han er en modig mand, der har en enorm tiger. Og jo, spådommen går skam i opfyldelse … men ikke helt som Andersine havde regnet med.

I Vicar-historien På skolebænken har Bjørne-banden sat sig for at blive bedre tyve. Derfor har de tilmeldt sig et kursus på Forbryderskolen. Det finder onkel Joakim ud af, og under forklædning melder han sig til det samme kursus. Nu skal både onkel Joakim og Bjørne-banden testes af læreren, og det får onkel Joakim meget sjov ud af.

Dette nummers sidste historie er gaghistorien Ismobilen, hvor Anders, der står på skøjter, bliver vidne til et af Georg Gearløs’ spøjse påfund – ismobilen!

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 8 – 2015 Anders And & Co. 10 – 2015
HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Snerydning (Anders And)
Historie: Terje Nordberg / Tegninger: Marco Rota / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
2 – Sære spor (Du gådeste)
Historie & tegninger: Miguel / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
3 – Et godt indtryk (Onkel Joakim)
Historie: Lars Jensen / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
4 – Snepatruljen (Grønspætterne)
Historie: Janet Gilbert / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
5 – Motorvejens helte (Mickey Mouse)
Historie: J. Wicky / Tegninger: Maximino / Oversættelse: Maya Åstrup
6 – Upræcis spådom (Andersine And)
Historie: Janet Gilbert / Tegninger: Raúl Bratesco / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
7 – På skolebænken (Bjørne-banden)
Historie: Jim Kenner / Tegninger: Vicar / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
8 – Ismobilen (Anders And)
Historie & tegninger: Carlo Gentina / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
Anders And & Co. nr. 9 - 2015 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 9
Udgivelsesdato: 26. februar
Pris: 28,95,-
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Omslag: ??
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Anders And Classic 2 udkommer 30. marts

$
0
0

Den 30. marts udkommer det næste nummer i Egmonts nye serie Anders And Classic. Denne gang er nummeret helliget den italienske disneytegner Marco Rota, og man kan glæde sig til følgende fem historier:

1 – Et hav af penge
2 – Grevens skabning
3 – Skotsk specialitet
4 – Tæppets hemmelighed
5 – Glubsk gedde

FOR- & BAGSIDE:

Anders And Classic 2 - 2015 (stor)
Anders And Classic 2 - 2015 (stor) - bagside

1001 spørgsmål og svar om Andeby

$
0
0

ComicWiki_logo

M

ed kun syv års forsinkelse giver jeg mig i kast med Thomas Schrøders underholdende quizbog om alt det, der hører Andeby til. Det er fornøjelig læsning, der sætter de små grå i sving!

Thomas Schrøder skriver i bogens forord, at spørgsmålene er lavet i tre forskellige sværhedsgrader: Der er dem, som ligger lige til højrebenet. Der er dem, som lige kræver lidt mere tænkearbejde. Og så er der dem, kun superdonaldister kan svare på.

Og ja, man er godt dækket ind i alle tre sværhedsgrader! Man skiftevis bryder sin hjerne til det rødglødende og skyder lynhurtigt fra hoften som Lucky Luke. Nogle spørgsmål gør endog én så Anders And-agtigt arrig, at man lige må slå efter i et Anders And-blad, da man er for stædig til at finde svaret bagerst i bogen.

De 1001 spørgsmål er inddelt i et hav af kategorier, og man kan enten vælge at spise sig igennem spørgsmålene fra en ende af, som fætter Guf ville gøre, eller man kan udvælge sig sine favoritkategorier og gå i krig med disse.

Der er spørgsmål, der er helliget prominente Andeby-borgere som Georg Gearløs, Joakim von And, Bjørne-banden, Andersine, Fætter Højben og Bedstemor And. Man kan også udfordre sig selv i Andebys forbryderiske underverden, Grønspætterne og skal man kunne kende en tegner på stregen. For ja, der findes jo faktisk andre tegnere end den gode tegner!

Bogen, der udkom tilbage i 2008, er – som anført indledende – skrevet af en af vores største eksperter inden for Disney-området, nemlig Thomas Schrøder. Og udover at have brudt sin hjerne med at finde 1001 spørgsmål til nærværende bog, så er han også tegneserieforfatter og redaktør på så fine udgivelser som Carl Barks’ Samlede Værker, Walt Disney’s Hall of Fame-bøger og senest Don Rosas Samlede Værker.

Det er altså ikke en hr. hvem som helst, der står bag bogen! 1001 spørgsmål og svar om Andeby skal være anbefalet alle, som elsker det fantastiske univers, der er Walt Disneys! Der er timevis af fornøjelig og nørdet underholdning i bogen, og hvis man har problemer med spørgsmålene, ja så må man se at få gang i Anders And-læsningen!

1001 spørgsmål og svar om Andeby (2008)

INFO OM UDGIVELSEN:

Forfatter: Thomas Schrøder
Tegner: Forskellige
Indbinding: Softcover
Samlet sideantal: 194
Farvelagt: Ja
Oversætter: Ingen
Originalsprog: Dansk
Orginaltitel: Som angivet
Pris: 99,-
ISBN: 978-87-7679-474-3
Forlag: Egmont Serieforlaget

Anders And & Co. nr. 10 – 2015

$
0
0

Anders And & Co - 2Årets tiende nummer af Anders And & Co. byder ikke blot på en fantastisk Star Wars-inspireret forside, hvor Goda dyster mod Duck Vader, nej den første historie i bladet tager skam også afsæt i en galakse langt, langt borte!

I Rip, Rap og Rup-historien Ekstra undervisning henter mester Goda igen de tre lærlinge, der skal fortsætte deres træning, så de kan blive dygtige Jojaas. Desværre nægter Anders at lade nevøerne tage af sted alene, da han – som deres onkel – skal passe på dem. Det ender naturligvis galt, da de pludselig står over for selveste Duck Vader!

I Du gådeste-historien Andejagt viser Anders sig endnu en gang fra sin klodsede side, hvilket er alt andet end smart, da han, Goda og ungerne jages på en af Imperiets Stjernekrydsere. Og nu kan en af Vaders officerer se på overvågningsskærmene, hvor de befinder sig.

Når onkel Joakim har sat sig en idé i hovedet, så får Anders ikke fred! Og i Hestevæddeløbet skal Anders påtage sig jobbet som jockey for onkel Joakim, så han kan vinde et løb, hvor Guld-Iver Flintesten også stiller op. Vanen tro spiller Flintesten ikke med fine kort, og da Højben melder sig som jockey for Flintesten lader det til, at alt er tabt … eller er det?

Fedtmule er blevet instruktør, skuespiller, fotograf og manuskriptforfatter i historien Stjernehelten. Og efter en lang dag med udmattende optagelser, skal vennerne Mickey Minnie, Nora og Klavs se det færdige resultat. Men hvor er Fedtmule blevet af?

Andersine har brug for penge, da hendes husleje er sat op og vaskemaskinen gået i stykker. Derfor forslår hendes veninde Nille, at hun uddanner sig som politibetjent. Det tror den negative og sortseende Steen ikke på, at hun kan blive, og i Stædige Steen forsøger han hele tiden at spænde ben for hende. Men Andersine er vaks, og den der ler sidst ler som bekendt bedst!

I Madam Mim-historien Salt og Peber er der en lille gnom, der tyvstjæler Mims salt … og det ligesom hun skal til at smage sin suppe til! Men hvem er den lille fyr, der stjæler Mims salt? Og hvorfor gør han det?

Onkel Joakim er i Sydamerika, hvor han leder efter en skat, som Fuppafolkets konge har gemt! Det bliver en Besværlig skattejagt, og efter mange Indiana Jones-agtige strabadser må Joakim sande, at han desværre er blevet taget ved næsen og blevet fuppet af Fuppafolkets konge … men helt forgæves har turen dog ikke været, for riganden har jo næse for gode forretninger!

Når man rækker en lillefinger, så ryger armen! Det må Anders sande, da han i gaghistorien Handymand “reparerer” Andersines strygejern – det skulle han aldrig have gjort!

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne, og man bringes fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 9 – 2015 Anders And & Co. 11 – 2015
HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Ekstra undervisning (Rip, Rap & Rup)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Rodriques / Oversættelse: Maya Åstrup
2 – Andejagt (Du gådeste)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Maya Åstrup
3 – Hestevæddeløbet (Anders And)
Historie: Herman Roozen / Tegninger: Sander Gulien / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
4 – Stjernehelten (Fedtmule)
Historie: D. Le Bornes / Tegninger: Rodriques / Oversættelse: Maya Åstrup
5 – Stædige Steen (Andersine And)
Historie: Lars Jensen / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
6 – Salt og Peber (Madam Mim)
Historie: Gaute Moe / Tegninger: Bernado / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
7 – Besværlig skattejagt (Onkel Joakim)
Historie: Olaf Moriarty Solstrand / Tegninger: Ferioli / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
8 – Handymand (Anders And)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Raúl Bratesco / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
Anders And & Co. nr. 10 - 2015 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 10
Udgivelsesdato: 5. marts
Pris: 28,95,-
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Omslag: Rodrigues
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Walt Disney udgiver to “Toy Story”-kortfilm på dvd

$
0
0

Imens vi venter på Pixars fjerde kapitel i Toy Story-franchisen, der gerne skulle dukke op i biograferne 2017, kan vi nyde de to kortfilm fra henholdsvis 2013 og 2014.

ToyStoryTerror_DVD_2D_dk (2) - cover

Den 26. marts udgiver Walt Disney Studio Home Entertainment nemlig de to fantastiske kortfilm Toy Story of Terror (Angus Maclane, 2013) og Toy Story That Time Forgot (Steve Purcell, 2014) på noget så antikveret som en dvd. Så hvis man, i disse streamingtider, ikke lider af kronisk forskrækkelse over for optiske medier, så må det helt sikkert være en udgivelse, der skal hjem til Disney-samlingen.

Udgivelsen byder blandt andet på følgende ekstramateriale:

- Ferie a la Hawaii (Toy Story Toon)
– Mini Buzz (Toy Story Toon)
– Partysaurus Rex (Toy Story Toon)
– Kommentarspor
– Et hold af specialister
– Vintage legetøjsreklamer
– D23-teaser

Click to view slideshow.

ToyStoryTerror_DVD_3D_dk (2)

ToyStory

Viewing all 81 articles
Browse latest View live